Udforsk Okavangodeltaet
Oplev det fascinerende dyreliv i det frodige Okavangodelta på en rejse, der bringer jer helt tæt på naturen. Vi tilbyder klassisk safari, vandresafari og flodsafari i verdensklasse – langt ude i vildmarken venter et eventyr, som overgår jeres vildeste drømme!
Endeløs vildmark, Fantastisk landskab, Klassisk safari
Maun, Okavango
Hvornår er den bedste tid at rejse?
Botswana er en oase i hjertet af Afrika med store vildmarksområder og et rigt dyreliv. Her kan du tage på en eksklusiv safari eller på et ægte afrikansk campingeventyr.
Det varme og solrige klima gør Botswana til en perfekt safaridestination. Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 20 og 30 grader året rundt.
Regntiden, der strækker sig fra november til marts, præges af korte, men kraftige regnskyl, der omdanner det tørre landskab i Botswana til frodige grønne områder.
I dag flyver I fra lufthavnen. Lad eventyret begynde!
Oplys venligst den ønskede afrejselufthavn i forespørgslen, hvis I ønsker, at Safarirejser skal stå for flybilletterne.
Ved ankomst til Maun lufthavn bliver I budt velkommen af vores lokale repræsentant. I bliver kørt til lodgen, hvor I kan slappe af efter en lang flyvetur. Maun er safarihovedstaden i Botswana, og mange af landets safarirejser starter her. Gør jer klar til morgendagens eventyr!
Aftensmad
Eventyret fortsætter efter morgenmaden, hvor I bliver kørt til flyet, der skal tage jer til et af Okavangodeltaets mest dyretætte områder. I skal nu bo i luksustelt på den fantastiske Nokanyana Lodge. Her får I det bedste af to verdener: en utrolig safari og fantastisk indkvartering midt i vildmarken med alt, hvad man kan ønske sig af faciliteter. Om eftermiddagen udforsker I vildmarken sammen med jeres guide. Safarituren afsluttes med en 'sundowner', hvor I får noget godt at drikke, mens I ser solen gå ned over vildmarken.
Jeres eventyr begynder tidligt om morgenen. Efter en kop kaffe tager I afsted på game drive i Okavangodeltaet. I jeres søgen efter vilde dyr kører I gennem smuk natur med skove, laguner, kanaler og øer. Okavango er kendt for sit rige dyreliv og vådområder.
Efter jeres spændende morgensafari vender I tilbage til lejren for at spise frokost. Herefter kan I slappe af inden eftermiddagens safari. Dagen afsluttes omkring bålet under stjernehimlen.
All inclusive
Efter jeres morgensafari bliver I kørt til landingsbanen i Kihwi, hvorfra I flyver videre til Mopiri.
Efter nogle minutters sejltur ankommer I til Mopiri Camp, i hjertet af Okavangodeltaet og omgivet av vand. Campen består af 10 værelser med udsigt over vandet og har også en pool samt flere hyggelige områder, hvor I kan slappe af. Alle aktiviteter foregår med båd eller Mokoros. I spiser frokost i campen, inden I begiver jer ud i deltaet med jeres guide.
All inclusive
I befinder jer nu i hjertet af Okavangodeltaet i området omkring Mopiri, langt fra de klassiske turistruter og i et af klodens mest uberørte naturområder. Her kan I tage på forskellige bådsafarier og spændende bush walks på øerne. Området omkring Mopiri byder også på gode fiskemuligheder fra marts til december. I planlægger selv jeres dage sammen med guiden og personalet. Om aftenen spiser I middag under stjernehimlen.
All inclusive
Efter nogle fantastiske safaridage flyver I tilbage til Maun, hvor I har mulighed for at vaske støvet af inden morgendagens hjemrejse.
Frokost
Eventyret er slut for denne gang, og I tager afsked med landet, der har givet jer så mange fine oplevelser og minder for livet. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i god tid i god tid inden flyafgang.
Frokost
Rejsebetingelser
Safarirejsers rejsebetingelser udgør grundlaget for den aftale, du indgår med os, når du booker en rejse. Læs vores rejsebetingelser.
Rejsegaranti
Safarirejser er medlem af den svenske rejsegarantifond, som sikrer, at du får pengene tilbage, hvis din pakkerejse aflyses på grund af konkurs. Du kan finde information om rejsegarantien på https://www.kammarkollegiet.se/.
Flybilletter
De fleste af vores rejser inkluderer ikke flybilletter til og fra Danmark, hvilket betyder, at du selv kan booke dine flybilletter, hvis du ønsker det. Når vi booker dine flybilletter, vil du modtage en reservation, inden bestillingen bekræftes. Det er dit ansvar at sikre, at navnet på billetterne er stavet korrekt og matcher det, der står i dit pas. Vi benytter elektroniske billetter, som du selv skal udskrive eller tilføje til flyselskabets app.
Ved rejser med faste datoer (f.eks. juleferier eller grupperejser) er flybilletter inkluderet, og du behøver ikke selv at booke flybilletter.
Vaccinationer
Det er vigtigt, at du er vaccineret, inden du rejser til Afrika. Kontakt en vaccinationsklinik eller din læge for mere information om, hvilke vaccinationer der kræves. Husk at være i god tid med vaccinationen og medbring dit vaccinationskort på rejsen. Hvis du føler dig utilpas efter rejsen, så kontakt din læge og fortæl, at du har været i Afrika.
Besøg Sundhedsstyrelsen for den seneste opdaterede liste over anbefalede vaccinationer.
Rejseforsikring
Du har selv ansvar for at tegne en rejseforsikring inden din afrejse. Medbring forsikringsbeviset på rejsen. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og rådfører dig med dem for at sikre, at du har de nødvendige forsikringer.
Medicin og lægehjælp
En del af rejsen foregår i bushen, hvor det kan være svært at imødekomme specielle medicinske og kostmæssige behov. Derfor er det meget vigtigt, at vi får besked om eventuelle specielle behov, når du bestiller safariprogrammet. Det giver os mulighed for at tilpasse programmet eller give særlige instruktioner. Alle rejsende er ansvarlige for at medbringe den medicin, de har brug for. Det er også en god idé at medbringe håndkøbsmedicin som hovedpinepiller, håndsprit, plaster, medicin mod maveproblemer og lignende. Der findes små apoteker i mange af de landsbyer, du passerer under rejsen, men vi kan ikke garantere, at de har den medicin, du søger. Standarden på lokale hospitaler og sundhedsvæsen er relativt lav, mens hospitalerne i større byer holder en høj standard.
Bagage og vægt
Vores pakkeliste kan forhåbentlig være til nytte, når du pakker til rejsen. Pak gerne i en blød taske eller rygsæk, da der er begrænset plads til bagage i safaribiler og på safarifly.
Flyrejser til/fra Danmark
De fleste flyselskaber, som vi benytter, tillader 2 kufferter på hver 23 kg samt 8-12 kg håndbagage.
Indenrigsflyvninger
Bagagevægten på indenrigsflyvninger varierer fra 15 kg - 23 kg. Undersøg dit flyselskabs bagageregler før din afrejse.
Sørg for at have dine vigtigste ting i håndbagagen: pas, internationalt vaccinationskort, flybillet, forsikringsdokumenter, kreditkort, kontanter, recepter, medicin, kamera, kikkert og andre værdifulde genstande.
Toldregler
Det er dit ansvar at sikre, at de ting, du tager med hjem fra Afrika, er lovlige at indføre. Læs mere på Borger.dk og hos Toldstyrelsen.
Drikkepenge
Drikkepenge er en del af kulturen i Botswana og en måde at takke for god service og veludført arbejde. Selvom det er frivilligt, forventes det ofte, at du giver drikkepenge. Vi anbefaler, at du giver din guide drikkepenge den sidste dag, når han sætter dig af i lufthavnen. På de fleste hoteller, lodges og camps er der et fælles glas eller en kasse til drikkepenge, hvor du kan lægge penge ved afrejse. Her er vores anbefalinger til drikkepenge i Botswana:
- Safariguide: Minimum 10 USD per dag per person
- Overnatning: 1-5 USD per person per nat
Sikkerhed
Botswana er generelt et sikkert rejsemål, men du bør altid udvise forsigtighed og undgå at færdes på gaden når det er mørkt. Når du er på safari og bor ude i parkerne, er det vigtigt at informere personalet, hvis du ønsker at forlade hytten eller teltet i de mørke timer af døgnet, da der kan være vilde dyr i nærheden.
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om sikkerheden i Botswana, klik her. Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder dog personer som rejser uden rejsearrangør. Når du rejser med os, planlægger vi rejsen så den bliver så sikker som mulig. Vi arrangerer ikke rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder, eller som vi selv ikke anser for at være sikre.
Sprog
Engelsk og Setswana tales i Botswana.
Tidsforskel
I vintersæsonen ligger Botswana en time foran Danmark.
Valuta
Valutaen i Botswana er Pula. Det er let at betale og hæve penge med kort og det er almindeligt at bruge amerikanske dollar til drikkepenge og betalinger.
Elektronik og adaptere
Den sydafrikanske stiktype M er mest almindelig i Botswana. Den britiske stiktype G ses også. Mindre almindelig er den indiske stiktype D. På visse hytter og hoteller er der "multi-sockets", som også fungerer med danske stik, men vær opmærksom på, at disse normalt ikke jorder de apparater, du bruger.
Hvis du ønsker at bruge din mobiltelefon i Botswana, er det en god idé at undersøge hvad det koster hos din mobiloperatør. Det kan være billigere at købe en e-SIM via appen Airalo eller lignende.
Pas og visum
Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsens sidste dag. Der skal være to blanke sider i passet til stempling ved ind- og udrejse, og det må ikke være beskadiget. Der kræves også en returbillet.
Botswana kræver ikke visum for danske statsborgere. Ved din ankomst får du et indrejsevisum, der er gyldigt i 90 dage.
Klima
Klimaet i Botswana er subtropisk med temperaturer op til 40 grader mellem december og marts. Når det er vinter i Botswanas kan temperaturen om natten snige sig ned under frysepunktet flere steder. Nedbøren varierer afhængigt af, hvor i landet du befinder dig, med mest nedbør i perioden november til marts.
Internationalt kørekort
I Botswana kræves internationalt kørekort.
Tøjvalg
Når du er på safari, er det rart at have behageligt tøj på. Undgå skrigende farver, og vælg i stedet tøj, der passer sammen med naturen. Tidligt om morgenen kan det være lidt køligt, så lange ærmer og bukser er en god idé. Det er ofte varmt på dagen, så det er vigtigt at beskytte sig mod solen.
Der er ingen specifik dresscode på safarilodger.
Honorær konsul i Gaborone
Kontakt:
Leif Bekker
Email: leibek@umgate.dk
Tlf: +267 71303022
Åbningstider:
Kun efter aftale
Adresse:
Royal Danish Consulate C/O Rohlig Botswana (PTY),
Plot 22049 West Industrial, Gaborone. P.O. Box 1973, Gaborone, Botswana
NA, Botswana
- Safari i Okavangodeltaet
- Safari i jeep
- Mokoro safari
- Walking safari
- Safarifly (20 kg)
- Engelsktalende guide
- Måltider som beskrevet i programmet
- Alle former for transport
- Alle parkafgifter
PRISEN INKLUDERER IKKE:
- Flybilletter tur/retur
- Danmark
- Drikkepenge til safariguider
- Visum
Det lille ekstra
Vil du forkæle dig selv og give din rejse det lille ekstra? Vi har samlet et udvalg af opgraderinger, der giver din rejse et løft. Dette er kun et lille udvalg, og vi kommer gerne med flere forslag, så vi sammen kan finde præcis det, der gør din rejse til noget helt specielt.
Opgradering af overnatningssteder
Vores hoteller og lodges er håndplukkede, og det har taget os mange år at finde de absolut bedste overnatningssteder. Slap af ved poolen på en drømmelodge, eller oplev den unikke stemning i et telt midt på savannen. På vores rejser er overnatningen en oplevelse i sig selv, uanset hvilket ophold du vælger. Tag et kig på vores opgraderingsforslag, eller kontakt os, så skræddersyr vi en rejse, der passer til dig.
Ekstra eventyr
Vil du gøre dit Afrikaeventyr endnu mere spændende? Tag et kig på vores aktivitetsforslag, eller kontakt os—vi er her for at hjælpe dig med at finde de aktiviteter, der passer til dig.
Drømmer du om noget særligt? Vi har den viden og erfaring, der kræves for at gøre din drøm til virkelighed. Tag et kig på vores rejseforslag, eller book et møde med en af vores safarieksperter >
Klar til at begynde at planlægge din egen safarioplevelse?
Tak for din forespørgsel!
Vores safarieksperter vender snart tilbage med rejseforslag, der bringer dig tættere på dit store eventyr.
Drømmer du om noget særligt? Vi har al den viden og erfaring, der kræves for at skabe en helt eksklusiv og skræddersyet rejse, præcis som du vil have den. Kontakt mig direkte eller book et møde med en af vores safarieksperter >
Daglig leder, Safarirejser
Andre rejser, der kan interessere dig
Abonner på inspiration og rejsenyheder
Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.
Tak!
Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.