Start din rejse Mine sider

Pulserende metropol og flimrende ørkenlandskaber

Mad, vin og naturoplevelser i verdensklasse er, hvad denne rejse fuld af kontraster har at tilbyde. Cape Town er en levende storby med fantastiske restauranter, caféer og barer, tæt på fascinerende naturskabelser som Table Mountain og Lion's Head. I Namibørkenen strækker den uspolerede ødemark sig så langt øjet rækker, og naturens skabelser er så smukke, at de tager pusten fra dig.

Oplevelser

Storby, utrolige landskaber og fantastisk kultur

Steder

Cape Town, Windhoek, Sossusvlei

Hvornår er den bedste tid at rejse?

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Generelt

I Sydafrika kan du tage på spændende safari og udflugter til flotte udsigtspunkter samt spise mad i topklasse. Namibia er først og fremmest kendt for sin storslåede natur, rigdommen af dyr og sin venlige og imødekommende befolkning.

Temperatur

Sommertemperaturerne i Cape Town kravler op på omkring 25 grader, mens det i Kruger og KwaZulu-Natal ofte er en smule varmere. Om vinteren bliver det sjældent mere end 20 grader i Cape Town, mens temperaturerne ligger på 20-25 grader i de nordlige og østlige dele af landet. 300 solskinsdage om året gør Namibia til et af verdens mest solrige lande. Klimaet er generelt tørt.

Nedbør

I Sydafrika, og især Cape Town, regner det mest i vintermånederne maj til april, mens regnen falder mere jævnt hele året i KwaZulu-Natal, med mest regn fra november til februar. I Kruger regner det mindre end i resten af landet, med mest regn om sommeren. Den tørre sæson i Namibia varer fra april til oktober, og regnen falder fra november til marts.

I dag flyver I fra lufthavnen. Lad eventyret begynde!

Oplys venligst den ønskede afrejselufthavn i forespørgslen, hvis I ønsker, at Safarirejser skal stå for flybilletterne.

Velkommen til 'The Mother City' - en af vores favoritbyer!

Vel fremme i Cape Town bliver I mødt af vores lokale repræsentant, som kører jer til hotellet.

Der er meget at opleve i Cape Town-området. Centrum af Cape Town: V&A Waterfront, de farverige gader i Bo Kaap, Greenmarket Square og at nyde solnedgangen over Cape Town fra Table Mountain. Middag på en af de mange seafood-restauranter ved Waterfront kan absolut anbefales.

Måltider

Morgenmad

De kommende dage har I muligheden for at udforske en af verdens bedste byer, Cape Town — en kulinarisk højborg og skønhed med smukke strande og gode vandrestier. Er I i Cape Town for første gang, er det ikoniske Table Mountain og Lion’s Head et must. I kan enten vandre til toppen af Table Mountain eller, hvis vejret tillader det, tage svævebanen. Det farvestrålende Bo-Kaap-kvarter og Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i mange år, er også et besøg værd. Desuden kan vi varmt anbefale Chapmans Peak Drive i solnedgangen, en køretur på en af verdens smukkeste vejstrækninger.

 

Måltider

Morgenmad

Et besøg på Table Mountain er et must, når man er i Cape Town. I kan gå op til toppen eller tage svævebanen, hvis vejret tillader det.

Bjergets højeste punkt er Maclear's Beacon, som strækker sig 1.086 meter over havet, og toppen af bjerget danner et tre kilometer langt plateau. Fra toppen har I en fantastisk panoramaudsigt over Mother City, Atlanterhavet og Robben Island.

Table Mountain er kendt for sit mikroklima med stor luftfugtighed og regn, der giver området en særlig flora med mange sjældne og endemiske arter. På bjerget findes også mange forskellige dyr, blandt andet klippegrævlingen.

 

Måltider

Morgenmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Heldagsudflugten til Kap det Gode Håb er et must for alle, der besøger Cape Town. Det er en naturskøn køretur langs Atlanterhavet, en utroligt smuk kystlinje med udsigt til bjerge, strande og hyggelige landsbyer. I får mulighed for at udforske Boulders Beach og se pingvinerne der, samt Camps Bay, som er Sydafrikas mest berømte strand.

Kap det Gode Håb ligger i naturreservatet Cape of Good Hope, hvor det siges, at det hollandske skib Den Flyvende Hollænder strandede og forsvandt i 1641 på vej hjem til Europa. Kaptajn van Decken nægtede at acceptere forliset og svor, at han ville sejle omkring kappen, om det så skulle være på dommedag. Man siger, at et mystisk skib er blevet set her flere gange i det 20. århundrede.

I kan købe frokost på restauranten ved Cape Point.

Måltider

Morgenmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

I løbet af formiddagen bliver I hentet af chaufføren og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Windhoek. Ved ankomsten til Windhoek bliver I hjerteligt modtaget af vores lokale repræsentant, og nu begynder rejsen gennem Namibias tørre og karrige landskab mod Kalahari, Afrikas sydligste ørken. I ankommer til jeres overnatningssted i tide til frokost. Nyd en rolig eftermiddag ved poolen, hvorfra I kan se dyrene ved vandhullet tæt på. Om eftermiddagen tager I på en spændende game drive i reservatet, som afsluttes med en sundowner, hvor I ser solen gå ned over Kalahariørkenen.

Måltider

Morgenmad og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

I dag tager I afsted på en vandring sammen med san-folket (San Bushmen), som fortæller jer om deres kultur og giver jer et indblik i, hvordan de overlever i ørkenen. Jeres rejse fortsætter senere på dagen, hvor I kører mod Fish River Canyon. Landskabet er smukt og uspoleret, og vejene er lange og lige. Efter omkring fem timer ankommer I til lodgen ved Fish River Canyon.

Indkvartering
Fish River Lodge >
Måltider

Morgenmad og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

I dag tager I på en guidet udflugt til udsigtspunktet ved Fish River Canyon, Afrikas største canyon. Fish River Canyon er dannet gennem floderosion, og kløfterne er op til 550 meter dybe. Namibias længste flod skærer sig gennem området. Efter besøget ved Fish River Canyon kan I slappe af på lodgen, inden I tager på en klassisk sundowner-køretur.

Indkvartering
Fish River Lodge >
Måltider

Morgenmad og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >
I dag sætter I kursen mod Sossusvleis røde sanddyner. Rejsen går gennem vildmarken og tager omkring seks timer. Fra lodgen har I udsigt over ørkenlandskabet og bjergkæderne i det fjerne. Efter denne dag behøver I knibe jer selv i armen; Namibias landskaber kan let få jer til at tro, at I befinder jer i en drøm.
Måltider

Morgenmad og aftensmad

I dag venter et spændenende besøg i Namib Naukluft Nationalpark og Sossusvlei og I tager afsted tidligt om morgenen inden det er blevet alt for for varmt.

Sossusvlei, hvor de røde sandklitter møder den klare blå himmel, er en af Afrikas smukkeste naturskabelser og enhver fotografs drøm. Mest kendt er sandklitterne Dune 45, Big Daddy og Big Mama. Hvis I har lyst, kan I prøve at bestige en af dem! Efter jeres besøg i Sossusvlei kører I til Deadvlei, hvor Namibias mest fotograferede træer – koggertræerne – findes. Efter denne spændende udflugt kører I tilbage til lodgen.

*Hvis I ønsker det, kan I booke en luftballonsafari i ørkenen for 5.500 kr. per person.

Måltider

Morgenmad og aftensmad

Hvis I har lyst til at se det fantastiske landskab ovenfra, kan I flyve i luftballon. Efter flyveturen får I serveret en dejlig morgenmad midt ude i vildmarken. Lodgen tilbyder også et bredt udvalg af aktiviteter.

Måltider

Morgenmad og aftensmad

Efter morgenmaden kører I tilbage til Windhoek, hvor I overnatter på hotel. Nyd jeres sidste aften i Namibia!

Måltider

Morgenmad

Afrikaeventyret er slut for denne gang. Efter morgenmaden kører I til Windhoek, hvor I bliver modtaget og kørt til lufthavnen, af vores lokale repræsentant. 

Vi ønsker jer en god hjemrejse!

Måltider

Morgenmad

I ankommer til Danmark.  

Tak for denne gang og på gensyn!

Rejsebetingelser

Safarirejsers rejsebetingelser udgør grundlaget for den aftale, du indgår med os, når du booker en rejse. Læs vores rejsebetingelser.

Rejsegaranti
Safarirejser er medlem af den svenske rejsegarantifond, som sikrer, at du får pengene tilbage, hvis din pakkerejse aflyses på grund af konkurs. Du kan finde information om rejsegarantien på https://www.kammarkollegiet.se/.

Flybilletter

De fleste af vores rejser inkluderer ikke flybilletter til og fra Danmark. Dette betyder, at du selv kan bestille flyrejsen, hvis du ønsker det. Når vi bestiller dine flybilletter, modtager du en reservation for flyrejsen, inden vi booker den. Det er dit ansvar at sikre, at alle navne er stavet på samme måde som i dit pas. Vi anvender elektroniske flybilletter, som du selv skal udskrive eller tilføje til flyselskabets app.

Undtagelsesvis indgår flybilletter i rejser, som er planlagt på specifikke datoer, f.eks. juleferier og grupperejser. I disse tilfælde reserverer vi gruppebilletter, og du skal ikke selv bestille flybilletter.

Vaccinationer

Det er vigtigt, at du er vaccineret, inden du rejser til Afrika. Kontakt en vaccinationsklinik eller din læge for mere information om, hvilke vaccinationer der kræves. Husk at være i god tid med vaccinationen og medbring dit vaccinationskort på rejsen. Hvis du føler dig utilpas efter rejsen, så kontakt din læge og fortæl, at du har været i Afrika.

Besøg Sundhedsstyrelsen for den seneste opdaterede liste over anbefalede vaccinationer.

Rejseforsikring

Du har selv ansvaret for at tegne en rejseforsikring inden afrejse og medbringe forsikringsbeviset på rejsen. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at sikre, at du har de nødvendige forsikringer.

Medicin og sundhedshjælp

En del af rejsen foregår i bushen, hvor det kan være svært at imødekomme specielle medicinske og kostmæssige behov. Derfor er det meget vigtigt, at vi får besked om eventuelle specielle behov, når du bestiller safariprogrammet. Det giver os mulighed for at tilpasse programmet eller give særlige instruktioner. Alle rejsende er ansvarlige for at medbringe den medicin, de har brug for. Det er også en god idé at medbringe håndkøbsmedicin som hovedpinepiller, håndsprit, plaster, medicin mod maveproblemer og lignende. Der findes små apoteker i mange af de landsbyer, du passerer under rejsen, men vi kan ikke garantere, at de har den medicin, du søger. Standarden på lokale hospitaler og sundhedsvæsen er relativt lav, mens hospitalerne i større byer holder en høj standard.

Bagage og vægt

Pak gerne i en blød taske eller rygsæk, da der er begrænset plads til bagage i safaribiler og på safarifly.

Flyrejser til/fra Danmark
De fleste flyselskaber, som vi benytter, tillader to kufferter på hver 23 kg samt 8-12 kg håndbagage.

Indenrigsflyvninger
Bagagevægten på indenrigsflyvninger varierer fra 15 kg - 23 kg. Bliv bekendt med jeres flyselskabs bagageregler før afrejsen.

Sørg for at have dine vigtigste ting i håndbagagen: pas, internationalt vaccinationskort, flybillet, forsikringsdokumenter, kreditkort, kontanter, recepter, medicin, kamera, kikkert og andre værdifulde genstande.

Toldregler

Det er dit ansvar at sikre, at de ting, du tager med hjem fra Afrika, er lovlige at indføre. Læs mere på Borger.dk og hos Toldstyrelsen.

Drikkepenge

Drikkepenge er en del af kulturen i Afrika og en måde at takke for god service og veludført arbejde. Selvom det er frivilligt, forventes det ofte, at du giver drikkepenge. Vi anbefaler, at du giver din guide drikkepenge den sidste dag, når han sætter dig af i lufthavnen. På de fleste hoteller, lodges og camps er der et fælles glas eller en kasse til drikkepenge, hvor du kan lægge penge ved afrejse. Her er vores anbefalinger:

  • Safariguide: 100-200 ZAR per person per dag
  • Overnatningssted (personale): 15-20 ZAR per person per nat
  • Restaurant, bar, café: 10-20% af regningen
  • Hvis I har lejet bil og skal tanke benzin: 5-10 ZAR til dem, der hjælper jer
  • Guidede ture: 100 ZAR per person
  • Taxi/Uber: 10% af regningen

Sikkerhed

Vi anbefaler at du udviser forsigtighed når du håndterer værdigenstande. Når du er på safari og bor ude i parkerne, er det vigtigt at informere personalet, hvis du ønsker at forlade hytten eller teltet i de mørke timer af døgnet, da der kan være vilde dyr i nærheden. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om sikkerheden i Sydafrika og Namibia, klik her. Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder dog personer som rejser uden rejsearrangør. Når du rejser med os, planlægger vi rejsen så den bliver så sikker som mulig. Vi arrangerer ikke rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder, eller som vi selv ikke anser for at være sikre.

Sprog

De officielle sprog i Sydafrika er Afrikaans, engelsk, zulu, xhosa, swazi, ndebele, sørsotho, nordsotho, tsonga, tswana og venda. På hoteller og turistattraktioner bruges primært engelsk.

Namibias officielle sprog er engelsk, selvom få i landet har dette som deres førstesprog. Folketællingen i 2011 viste, at 49 % af befolkningen talte oshiwambo, 11 % nama/damara, 10 % afrikaans, 9 % kavango og 9 % otjiherero.

Tidsforskel

Sydafrika og Namibia er en time foran Danmark om vinteren.

Valuta

Valutaen i Sydafrika er Rand (ZAR). Det er muligt at betale og hæve kontanter med kort.

Valutaen i Namibia er Namibiske dollar (NAD). Det er også muligt at betale og hæve kontanter med kort.

Elektronik og adapter 

Adapter er nødvendig i Sydafrika. Her bruges type M.

Adapter er nødvendig i Namibia. Her bruges type D.

Hvis du ønsker at bruge din mobiltelefon i Sydafrika og Namibia, bør du kontakte din mobiloperatør for at få oplysninger om gældende priser. Det kan ofte være billigere at købe en eSIM fra Airalo eller lignende. Mobilnetværksdækningen er god, men visse områder har dårlig dækning.

Pas og visum
Ved rejser til Sydafrika skal passet være gyldigt i mindst 30 dage efter sidste rejsedag. Der skal være mindst én blank side i passet til eventuel stempling ved ind- og udrejse. Tjek dit pas før afrejse for at sikre, at det ikke har skader. Sydafrika kræver ikke visum for danske statsborgere.

Namibia kræver ikke visum for danske statsborgere. Passet skal have en gyldighedsdato på mindst seks måneder efter rejsens sidste dag, og der skal være mindst to blanke sider i passet. Tjek, at der ikke er skader på passet. Det kan være en god idé at have en kopi af passet med på rejsen.

Husk at du selv er ansvarlig for at sætte sig ind i landets visumregler og visumomkostninger inden afrejse.

Det internationale kørekort anbefales stærkt ved brug af lejebil.

Klima

Sydafrika har et mildt, tørt klima med mange solskinsdage. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Sydafrika. Når det er sommer i Cape Town-området kan du opleve varme og solrige dage, mens de nordlige dele af landet kan opleve varme dage, efterfulgt af kraftig torden og lyn om eftermiddagen/aftenen med kraftige regnskyl over en kort periode. Dette kan give vanskelige køreforhold.

Når det er vinter i Sydafrika, er klimaet køligt, og det kan regne en del. Dagen er også kortere. I de nordlige dele af landet er der tørt og solrigt om dagen.

Namibias klima er generelt varmt og tørt, men temperaturerne kan svinge meget afhængigt af om det er vinter, sommer, nat eller dag. Namibia er et af de mest solrige lande i verden med over 300 solskinsdage om året. Langs landets kyst bevæger Benguelastrømmen sig, hvilket skaber et køligere klima end inde i landet. Der er en kort regntid mellem september og november og en længere regntid mellem februar og april. Vintrene er tørre og varer fra juni til august. 

Den Danske Ambassade - Pretoria

iParioli Kontorpark, Blok B2
1166 Park Street
Hatfield 0083
Pretoria, Sydafrika

Telefon +27 (0) 12 430 9340
E-mail: pryamb@um.dk

Åbningstider
Mandag 9.00 - 16.00
Tirsdag – Torsdag 8.00 - 16.00
Fredag 8.00 - 14.00

Book tid i forvejen.
Uden for åbningstiden kan du ringe 24/7 på +45 33 92 11 12.

Pasforespørgsler
Tirsdage & Torsdage: 9-11 am
+27 (0) 12 430 9340

Visa-opdateringer & bookinger
VFS hjemmeside
VFS Call Center: +27 (0) 12 425 3001

 

Royal Danish Consulate Windhoek

Postadresse:
39 Schanzen Road, Windhoek (P/Bag 13303), Namibia
NA, Namibia

Kontakt:
Klaus Endresen
Email:  klaend@umgate.dk
Telefon:  +264 61230526

Åpningstider:
​Mandage og torsdage 9-11

  • Billetter til Table Mountain
  • Heldagsudflugt til Kap det Gode Håb med guide
  • Besøg hos pingvinerne på Boulders Beach
  • Al transfer i Sydafrika som beskrevet i programmet
  • Flybillet Cape Town - Windhoek
  • Lejebil under hele opholdet i Namibia: 4x4 Pickup
  • Sundowner drive i Kalahari
  • Bushman-vandring i Kalahari
  • Sundowner drive ved Fish River Canyon
  • Guidet canyon-vandring
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • Overnatning som beskrevet i programmet

PRISEN INKLUDERER IKKE:

  • Flybilletter tur/retur Danmark
  • Drikkepenge til safariguide

Det lille ekstra

Vil du forkæle dig selv og give din rejse det lille ekstra? Vi har samlet et udvalg af opgraderinger, der giver din rejse et løft. Dette er kun et lille udvalg, og vi kommer gerne med flere forslag, så vi sammen kan finde præcis det, der gør din rejse til noget helt specielt.

Opgradering af overnatningssteder

Vores hoteller og lodges er håndplukkede, og det har taget os mange år at finde de absolut bedste overnatningssteder. Slap af ved poolen på en drømmelodge, eller oplev den unikke stemning i et telt midt på savannen. På vores rejser er overnatningen en oplevelse i sig selv, uanset hvilket ophold du vælger. Tag et kig på vores opgraderingsforslag, eller kontakt os, så skræddersyr vi en rejse, der passer til dig.

The Clarendon Fresnaye
Læs mere >
Winchester Boutique Hotel
Læs mere >
&Beyond Sossusvlei Desert Lodge
Læs mere >

Ekstra eventyr 

Vil du gøre dit Afrikaeventyr endnu mere spændende? Tag et kig på vores aktivitetsforslag, eller kontakt os—vi er her for at hjælpe dig med at finde de aktiviteter, der passer til dig.

Table Mountain

Er du i Cape Town, er et besøg på Table Mountain, et af verdens syv vidundere, et must. Fra det tre kilometer lange flade plateau har du panoramaudsigt over Mother City, Atlanterhavet og Robben Island. Det højeste punkt, Maclear's Beacon, ligger 1.086 meter over havets overflade. Du vælger selv, om du vil gå eller tage svævebanen.

Bo-Kaap

Bo-Kaap er et historisk og farverigt kvarter i Cape Town og en kulturel smeltedigel. Her er der meget at se og smage på! Husene var oprindeligt hvide og udlejet til slaver, men da slaverne blev frigivet og kunne købe deres hus, malede de dem i kulørte pastelfarver.

Luftballon i den namibiske ørken

Se ørkenlandskabet brede sig under dig, mens du svæver lydløst hen over Namibias utrolige vidder. Flyvningen afsluttes med en champagnefrokost i 'Out of Africa'-stil, midt i vildmarken.

Drømmer du om noget særligt? Vi har den viden og erfaring, der kræves for at gøre din drøm til virkelighed. Tag et kig på vores rejseforslag, eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Klar til at begynde at planlægge din egen safarioplevelse?

Tak for din forespørgsel!

Vores safarieksperter vender snart tilbage med rejseforslag, der bringer dig tættere på dit store eventyr.

Udfyld dine oplysninger og beskriv gerne de ønsker, du har for jeres rejse, så udarbejder vi et skræddersyet programforslag til jer.

Venligst vælg gyldigt år, måned og dag

Drømmer du om noget særligt? Vi har al den viden og erfaring, der kræves for at skabe en helt eksklusiv og skræddersyet rejse, præcis som du vil have den. Kontakt mig direkte eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Josef Khaled, Daglig leder, Safarirejser
Josef Khaled,
Daglig leder, Safarirejser

Abonner på inspiration og rejsenyheder

Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.

Tak!

Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.