Rejseskildring

Olivia: Safari i Zimbabwe

Dag 1
Børnene var ekstra spændte, da de vågnede julemorgen, og det var vi også. Det er noget særligt at opleve den samme begejstring, vi selv følte som børn. Vi nød en hyggelig morgenmad i vores gæstehus, og børnene fik hver sin julegave, inden vi pakkede vores ting og gjorde os klar til at forlade Botswana for denne gang.

Vi krydsede grænsen og forlod Botswana bag os. For Markus var det en særlig oplevelse at vende tilbage til Zimbabwe, hvor han sidst havde været som seksårig. Begge hans forældre er født i Zimbabwe, og både hans bedsteforældre og oldeforældre har tilbragt mange år i landet. Derfor har Zimbabwe altid været en del af hans opvækst, og situationen i landet har ofte været et varmt samtaleemne under familiesammenkomster. Zimbabwes vildmark mødte os, da vi kørte gennem Zambezi Nationalpark. Det er altid en fantastisk følelse at krydse en landegrænse. Visumprocessen tog lidt tid, men vi kunne være udendørs hele tiden, hvilket gjorde ventetiden lettere for børnene.

De første dage boede vi på Shongwe Lookout. Det var dejligt at ankomme til receptionen og blive mødt af en indbydende restaurant med poolområde og frodig have. Lodgen, som har eksisteret i tre år, er indrettet på en frisk og pæn måde. På Shongwe Lookout havde vi en dejlig jul sammen med flere andre børnefamilier. Om aftenen, efter lidt julegaveuddeling, og da det begyndte at blive sengetid for børnene, hørte vi trommelyde og skyndte os op til restauranten. Der var et kor, der sang julesange, hvilket blev en vidunderlig afslutning på juleaften.

Dag 2
Børnene var ivrige efter hurtigt at komme ud og lege med deres nye legetøj og de nye venner. Til frokost blev der serveret juletræspizza, en pizza formet som et juletræ, pyntet med hele basilikumblade for at give den et grønt udseende. Om eftermiddagen begyndte det at regne, så vi tog til Victoria Falls Hotel for at nyde den smukke udsigt over nationalparken og broen over vandfaldene, som har været der siden 1905. Vi spiste middag der, inden vi vendte tilbage til lodgen for at give børnene lidt tid til leg, inden sengetid.

Victoria Falls er uden tvivl en af Zimbabwes mest populære turistdestinationer. Udover de mægtige vandfald tilbydes aktiviteter som safari i Zambezi Nationalpark, kun fem minutter fra byen. Her kan man se løver, elefanter, giraffer, zebraer og meget mere. Vic Falls, som byen kaldes i daglig tale, er også ideel for dem, der søger spænding og adrenalin. Du kan prøve bungee jump ved vandfaldene, zip line, begive dig ud på en helikoptertur over vandfaldene, eller køre med firehjulstrækker gennem vildmarken.

Dag 3
Vi forlængede vores ophold i Victoria Falls med to nætter for at have tid til at se hotellerne uden stress. Vi skiftede overnatning til Beyate Guest Lodge, og Markus tog med Ola på en hotelrunde. Da de kom tilbage, badede vi i poolen. Det var også da, Ola virkelig lærte at svømme. Vi havde allerede taget redningsvestene af dagen før, og han blev nok ekstra motiveret af at se en treårig svømme uden hjælpemidler.

Dag 4
Endelig var det tid til hovedattraktionen i Victoria Falls, nemlig en tur i nationalparken for at se vandfaldet. Markus var ekstra spændt på at tage et lignende billede som bedsteforældrene Judith og Josef havde taget med deres små børn i 50'erne. Men det er lettere sagt end gjort at arrangere et billede med to små børn. Efter mange forsøg var vi tilfredse med billederne. Victoriafallene er et af verdens syv vidundere, og det var fantastisk at opleve. Der var så mange forskellige udsigtspunkter, og vandfaldet var meget større, end vi havde troet. Det strakte sig næsten 2 km. På nogle steder, hvor der faldt meget vand, føltes det som regn, og vi blev ret våde, men det var ganske behageligt med tanke på den varme gåtur. Vi tog tilbage til lodgen og spiste frokost, derefter havde vi en afslappende eftermiddag ved poolen.

“Det var en fantastisk luksus at have et rejseselskab, der skræddersyede vores bryllupsrejse præcis efter vores ønsker og besvarede alle vores spørgsmål. Vi kan helt sikkert finde på at tage på sådan en rejse igen.”

Patricia

Dag 5
Vi trodsede varmen og gik en tur ind til byen, der egentlig bare består af en hovedgade og et vejkryds. Det er en klassisk afrikansk småby, hvor turismen er den vigtigste indtægtskilde. På grund af coronapandemien vad der dog få turister. På vejen tilbage tog vi en taxa, og kort tid efter begyndte det at regne.

Efter lidt bad og leg, og da regnen havde lagt sig, gik vi ud igen for at besøge et nybygget hotel, der endnu ikke havde åbnet. I Victoria Falls findes der et stort udvalg af forskellige hoteller og lodges, både store og små, så der er noget for enhver smag. Derfor er det ekstra vigtigt for os at besøge så mange som muligt og vælge vores favoritter. Vi havde en hyggelig middag på hotellet og forberedte os på morgendagens rejse til Hwange Nationalpark.

Dag 6
Vi forlod Victoria Falls i kraftig regnvejr, og efter knap tre timer ankom vi til vores lodge, Elefant Eye. Vi blev budt velkommen med en forfriskende drink. Elefant Eye er en hyggelig camp med otte eksklusive telte. Ola var glad for at komme til et nyt overnatningssted med pool. Vi badede før frokost, hvorefter vi slappede af i vores telt. Vi prøvede den udendørs bruser; der er noget særligt ved at tage brusebad udenfor i naturen.

Hwange National Park er en af Zimbabwes mest kendte parker og dækker et område på 14.651 km². Her lever over 100 forskellige pattedyrarter, og mere end 400 fuglearter er observeret i parken. Efter en dejlig frokost ventede en eftermiddagssafari. Vi så elefanter, der kølede sig ned i et vandhul. I skumringen stoppede vi for en sundowner, og ikke langt derfra græssede zebraer, gnuer og antiloper.

Da mørket faldt på, blev det ekstra spændende at lede efter lysende øjne i bushen. Vi så giraffer samt ildfluer, der blinkede i mørket. Da vi kom tilbage til lodgen, var bålet tændt, og vi nød en god middag sammen med manageren og hans familie. Vi sov alle godt i en meget bred seng.

Dag 7
Efter frokost satte vi os igen ind i safarijeepen for at tage på safari og besøge forskellige overnatningssteder i området. Hwange National Park er kendt for sine store elefantflokke, men muligheden for at se vilde hunde tiltrækker også mange turister. Hwange National Park er perfekt at kombinere med Victoria Falls, da det kun tager to timer at komme til parken. Efter flotte oplevelser i parken vendte vi tilbage til lodgen for at spise frokost. Her nød vi en rolig eftermiddag inden vi om aftenen deltog i fejringen af managerens datter, der havde fødselsdag. Køkkenteamet kom syngende ind med en kage, hvilket var en hyggelig overraskelse.

Dag 8
Vi tilbragte store dele af årets sidste dag på vejen mellem Hwange og Matopos. En særlig følelse kom over os, mens vi kørte gennem Zimbabwe. Det er et utroligt smukt land med vildmark så langt, øjet rækker. Langs vejen så vi hytter og husdyr, der krydsede vejen. Siden uafhængigheden for omtrent 40 år siden har landet dog stadig haft store politiske problemer og har lidt under Mugabes diktatur. Dette mærkede vi også i form af dårlige veje, mangel på benzin på tankstationerne, vanskeligheder med at få vekslepenge samt lokalbefolkningen, der helst undgår at bruge den lokale valuta.

Efter cirka fem timer nåede vi frem til Matopos Nationalpark. Parken er kendt for sine fantastiske stenformationer, hvor gigantiske sten er stablet oven på hinanden og danner et eventyrligt landskab. Den er også berømt for sine tusind år gamle klippekunst. Vores overnatningssted, Matopos Hill Lodge, havde en fantastisk udsigt i alle retninger og en indbydende swimmingpool, hvor vi tog en dukkert. Max fulgte Olas eksempel og var usædvanligt modig i vandet. Vores hytte var charmerende og bestod for det meste af stenmure. Vi spiste middag og faldt i søvn lidt før midnat.

Dag 9
Markus og Ola gjorde sig klar til en næsehornssporing. Det var en spændende oplevelse, da de mødte deres guide og begyndte at vandre ind i bushen. Efter lidt over 1 km fik de øje på to næsehorn, der stod i skyggen under et træ. På guidens anvisning begyndte de at nærme sig, mens guiden tog sand op for at tjekke, hvilken vej vinden blæste. Næsehornet har meget dårligt syn, så guiden forklarede, at det var vigtigt, at de ikke blev opdaget, da det kunne overraske dyrene. Det hvide næsehorn er normalt ikke aggressivt, medmindre det føler sig truet.

Om eftermiddagen tog vi på en fjeldtur sammen med vores guide. Det var en smuk sti med udsigt over bakkerne og stenformationerne. Nogle steder var det lidt stejlt og glat, men vi kom op til toppen og tilbage uden større problemer og i godt humør. Den slags aktiviteter er fantastiske at lave som familie. Børnene fandt sten, som de kastede, og pinde, som de begyndte at tegne med i sandet. Det handler om at finde en balance mellem at nå målet hurtigt og lade børnene bruge deres fantasi undervejs. Det blev en fantastisk start på det nye år.