Olivia: Safari i Zambia
Vi fejrede jul og nytår i Zimbabwe, før vi fortsatte til Zambia. Det er altid lidt specielt at krydse en landegrænse og ankomme til et nyt land. Fra Zimbabwe krydsede vi en bro over Victoria Falls for at komme til Zambia, hvilket var en imponerende oplevelse. Vi begyndte vores ophold i Zambia med fire nætter på Tabonina Guesthouse i Livingstone, hvor vi havde nogle virkelig dejlige og afslappende dage. Gæstehuset havde en stor, frodig have og en pool. Vi var de eneste gæster, så børnene havde masser af frihed til at løbe rundt og lege. De blev gode venner med Lenzi, gæstehusets gartner og altmuligmand. Børnene fulgte ham rundt og plantede nye planter, beskar buske, plukkede mango osv., mens Markus og jeg nød en kop kaffe og slappede af. Vi tog nogle ture ind til byen for at spise frokost og shoppe lidt. Vi spiste blandt andet frokost på Dacanton og smagte landets bedste italienske is. Vi spiste også frokost på Zest, en af de mere populære restauranter i Livingstone. Vi købte nogle gaver på et marked og noget tøj i en genbrugsbutik tilsvarende Erikshjælpen i Sverige. En eftermiddag tog vi ud og så på hotellerne og lodgene i området.
Vi fik vores lejebil, en Toyota Prado, leveret til vores gæstehus, og næste morgen pakkede vi bilen og sagde farvel til Lenzi. Nu kunne vores store eventyr i Zambia begynde. Vi kørte i cirka 6 timer. Først på asfalteret vej, men store dele af rejsen foregik på grusvej, og vi så ikke meget civilisation, da vi kørte gennem de afrikanske landdistrikter. Da vi ankom til Musungwa Lodge, spiste vi frokost og badede i poolen om eftermiddagen. Musungwa Lodge ligger ved Itezhi Tezhi-dæmningen og lige ved siden af Kafue National Park.
Næste morgen stod vi tidligt op og tog morgenmaden med i bilen, for vi havde en lang rejse gennem parken foran os. Vi havde en guide med i bilen, og mens vi ledte efter dyr, kiggede vi også på overnatningssteder. Den mest imponerende dyreoplevelse var en flok sabelantiloper. Markus havde ledt efter disse majestætiske dyr under hele vores rejse i Botswana, og endelig fik vi chancen for at se dem. Sabelantilopen, også kaldet sort hesteantilope, har horn, der buer bagud med flere smalle og brede ringe. Vi spiste varm frokost på en dejlig safarilodge med udsigt over Kafue-floden. Derefter kørte vi uden for parken på vej tilbage til vores lodge. Det blev en lang dag med mange timer i bilen; vi badede i poolen, da vi kom tilbage, og spiste middag på restauranten.
“Det var en fantastisk luksus at have et rejseselskab, der skræddersyede vores bryllupsrejse præcis efter vores ønsker og besvarede alle vores spørgsmål. Vi kan helt sikkert finde på at tage på sådan en rejse igen.”
Næste dag satte vi kursen mod en anden del af Zambia. Vi satte os ind i bilen og kørte via landets hovedstad mod Lower Zambezi. I Lusaka stoppede vi for at spise pizza. Den sidste halve time kørte vi på en smal grusvej, der førte til Gwabi River Lodge. Lodgen ligger smukt ved Gwabi-floden og har en landlig atmosfære. Perlehøns og påfugle bød os velkommen. Børnene fik straks lov til at hjælpe med at fodre hønsene og fiskene i dammen. Vi tilbragte en rolig eftermiddag på verandaen med udsigt over floden, hvor vi planlagde morgendagens bådtur.
Efter morgenmaden gik vi ombord i en motorbåd. Sammen med vores kaptajn sejlede vi op ad floden mod Lower Zambezi National Park. Det var lidt anderledes med en game drive fra en båd. Vi så mange dyr, herunder en stor flok elefanter, der legede og kølede sig ned i floden. Vi var også tæt på flere flodheste. Inde i parken fiskede Markus et stykke tid i håb om at få en stor tigerfisk på krogen. Vi måtte afbryde på grund af sult og stoppede ved en meget charmerende restaurant, der lå lige ved floden. Her spiste vi en velsmagende indisk madret og tog en pause fra den varme sol, inden vi vendte tilbage til vores overnatningssted. Det blev en vellykket safari. Da vi kom tilbage, fik børnene lov til at prøve at fiske i dammen, og det blev tilapia til aftensmad.
Zambia er et stort og smukt land, og for at opleve alt, hvad landet har at byde på, må man rejse lange afstande. Vi forlod Gwabi River Lodge tidligt om morgenen og begyndte vores daglige biltur. Sent på eftermiddagen ankom vi til Bridge "spøgelses"camp, hvor vi skulle overnatte, inden vi kunne køre resten af vejen til South Luangwa National Park. Vi har boet på en række overnatningssteder i Øst- og Sydafrika, og Bridge Camp er bestemt det mest specielle, vi har boet på.
Vi tog tidligt afsted næste morgen og kørte gennem et smukt bjerglandskab, hvor vi stoppede i en lille by for at købe frokost. Da vi ankom til Njobvu Safari Camp, blev vi hjerteligt modtaget. Vi skulle bo der i tre nætter, og det var en skøn pause fra de lange køreture. Campen ligger ved en lagune med mange dyr, og på den anden side af vandet ligger South Luangwa Nationalpark. Vi nåede frem lige til eftermiddagsteen, hvorefter vi badede i den lille pool og lod børnene lege, inden det blev tid til aftensmad.
På vej tilbage til vores hytte opdagede Ola, med sin lommelygte, en flodhest, der græssede lige nedenfor terrassen. Det er altid en oplevelse at se vilde dyr så tæt på, når man bor i naturen.
Næste morgen kørte vi ind i parken, der ligger kun 800 meter fra campen. South Luangwa Nationalpark strækker sig over cirka 9.050 kvadratkilometer og er et af de få steder i Afrika, hvor man kan opleve en enestående kombination af åbne græsletter, fascinerende skovområder samt en stor flod. Parken er kendt for sit rige dyreliv og uberørte natur. Vi så en stor bøffelflok krydse vejen, og bagerst fulgte en bøffel med sin nyfødte kalv, der vaklede lidt usikkert efter sin mor.
På eftermiddagssafarien var vi heldige at se en leopardhun, som vi fulgte, da hun nærmede sig en flok impalaer. South Luangwa er et af de steder, hvor man kan tage på nattesafari, og vores guide havde en assistent med, som holdt en kraftig lommelygte, da mørket faldt på. Vi ventede i håb om at se leoparden jage, men måtte til sidst køre videre. Det var en spændende oplevelse at være på safari om natten og kigge efter de glødende øjne fra dyr i mørket. Vi så også mange ildfluer, som blinkede i natten.
Mens Markus var på vandresafari, fik børnene og jeg en anden imponerende safarioplevelse. På vej til morgenmaden blev vi informeret af personalet om, at vi måtte vende om, fordi en stor elefant blokerede vejen. Vi kunne kun vente, indtil elefanten var gået langt nok væk, så vi trygt kunne gå til restauranten. Vi spiste derefter morgenmad med udsigt til elefanten, som nu var nede ved lagunen.
Senere på dagen tog vi på en kombineret eftermiddags- og natsafari. Vi håbede at se løver, og det gjorde vi også. Da vi først kom ind i parken, lå løverne og slappede af midt på vejen. Vi besluttede at komme tilbage til dem ved skumring, da de plejer at blive mere aktive. Vi stoppede på et smukt udsigtspunkt ved floden og nød en aftendrink, inden vi vendte tilbage til løverne. Da vi kom tilbage, var de begyndt at vågne og hilse på hinanden, hvilket var en fantastisk oplevelse. Samtidig var det blevet helt mørkt, så vi fortsatte med spotlys.
Njobvu Safari Camp og South Luangwa Nationalpark gav os virkelig nogle uforglemmelige dage og oplevelser. Vi forlod lejren næste morgen og påbegyndte vores otte timers lange køretur til Lusaka. Om eftermiddagen nød vi tiden ved poolen på vores nye overnatningssted, Pioneer Lodge. Vi besøgte også et nærliggende indkøbscenter, hvor børnene legede på en legeplads. Vi spiste lækker indisk mad og fik ordnet lidt shopping.
Rejsen til Tanzania fortsatte næste morgen, hvor vi havde en lang køretur på omkring 9 timer foran os. Vi skulle til Mpika og overnatte der en nat, før vi kørte videre til Nakonde, 6 timer væk, hvor vi krydsede grænsen fra Zambia til Tanzania. Vi afleverede også bilen ved grænsen. Alle disse lange rejser gik overraskende godt; børnene vænnede sig til det. Vores strategi var at køre i et stræk med så få pauser som muligt, hvilket fungerede bedst for os. Vi havde altid frugt, snacks og tyggegummi med i bilen, og vi lyttede til lydbøger, mens børnene kunne sove så meget, de havde lyst til.