Olivia: Safari i Botswana

Dag 1: Ankomst Gaborone
Vi forlod Sydafrika bag os og ankom til Botswana via Tlokweng-grænseovergangen i det sydlige Botswana. Grænsen ligger kun 15 km fra Botswanas hovedstad, Gaborone, som har omkring 250.000 indbyggere og er en vigtig handelsby samt administrativt centrum. Da vi kom til byen, stoppede vi ved et indkøbscenter for at nyde en kop kaffe og handle lidt. Vi var alle glade for at være i Botswana og spændte på den rejse, der ventede os. Markus' bedsteforældre boede i Botswana i over 15 år, hvoraf seks år i Gaborone. Ved ankomsten til vores gæstehus kunne børnene køre rundt på deres motorcykler, mens vi tog en dukkert i poolen. Det var en trykkende varme hele eftermiddagen, og vi kunne virkelig mærke, at regnen var på vej. Pludselig åbnede himlen sig, og regnen strømmede ned.

Dag 2: Gaborone
Vi vågnede op til en varm og solrig dag. Olli og Ola badede længe om morgenen. Derefter tog vi til Sanitas Garden, et sted som Olli havde fundet, og som skulle være børnevenligt med en legeplads. Da vi kom derhen, viste det sig, til børnenes store skuffelse, at den fine legeplads var lukket på grund af corona. Vi nød alligevel en god, hjemmelavet frokost og fik mulighed for at hilse på den svenske kvinde, der sammen med sin mand åbnede havecentret allerede i 1980'erne. Hun kunne godt huske Markus' bedsteforældre, hvilket gjorde besøget endnu mere særligt for Markus.

Ola havde længe talt om, at han ville klippe sit hår. Da vi var ude i vildmarken, nævnte vi, at vi snart ville komme til en by med en frisør. Så nu var det tid, tænkte vi. Vi gik ind i en frisørsalon, og på blot få minutter var Ola klippet kort. Han så tilfreds og stolt ud bagefter og ville gerne se sig selv i spejlet. På vej tilbage begyndte det at regne kraftigt, og vejen blev dækket af vand. Ola syntes, det lignede en flod.

Dag 3-7: Francistown

Vi spiste frokost i vores gæstehus, pakkede bilen og startede rejsen mod Francistown. Markus' bedsteforældre boede også i denne del af landet i løbet af deres år i Botswana. Så snart vi kom ud af Gaborone, blev vi mødt af vildmarken på alle sider. Store dele af Botswana er stadig uberørte, og på trods af sit store areal har landet kun to millioner indbyggere. De næste dage tilbragte vi hos Markus' morbrors barndomsven, David, og hans kone, Sarah, 30 km uden for Francistown. Det er altid spændende og lærerigt at møde nye mennesker og høre om deres livsrejse. Vi havde mange gode samtaler og blev inspireret af at se deres forskellige projekter. De giftede sig unge og havde først en gård i Namibia, men da virksomheden der sluttede, flyttede de tilbage til Botswana, hvor David voksede op. I Botswana måtte de starte forfra, og i dag arbejder de sammen om flere forskellige virksomheder. De opdrætter kvæg, driver et bilværksted med avancerede maskiner, borer brønde og udfører boring for diamantminer. På deres gård er de i gang med at bygge en lodge.

Vi mødtes ved deres værksted og blev vist rundt på gården. Børnene elsker både maskiner og dyr, så vi følte, at vi var kommet til det rette sted. Vi blev vist til vores gæstelejlighed, og senere på aftenen nød vi en lækker grillmiddag sammen. Næste morgen vågnede vi til en dejlig ny dag og tog til gården for at hjælpe med at fodre dyrene og se traktoren arbejde på marken. I de følgende dage lavede vi forskellige udflugter og aktiviteter med David og Sarah, hvor vi fulgte med i deres daglige arbejde. Vi badede i floden lige under husets terrasse, besøgte en krokodillefarm og hilste på en ven af parret, som driver en lodge. Ola legede med en lille hvalp, som han blev meget glad for, og han var trist, da vi måtte sige farvel. På lodgen tog vi også en afslappende svømmetur i poolen efter en meget varm dag. Vi kørte rundt på David og Sarahs gård, hvor de har giraffer, impalaer, kudu, steenbukke, manguster, vortesvin, skildpadder og meget mere. Ola fik lov til at prøve forskellige maskiner. Vi besøgte en anden lodge for at spise frokost og tilbringe en rolig eftermiddag. Det føltes lidt tomt at sige farvel til vores nye venner efter at have tilbragt nogle intense dage sammen.

Dag 9: Maun - Okavangodeltaet 

Det var med blandede følelser, at vi afleverede bilen tilbage, som vi havde brugt under vores rejse gennem både Sydafrika og Botswana. Det havde været en herlig oplevelse at køre selv som gav os en følelse af frihed. Men nu var det tid til at påbegynde en ny del af rejsen. Vores guide, Tony, hentede os i et åbent safarikøretøj, og vi begyndte vores rejse mod Moremi Game Reserve, bedre kendt som Okavangodeltaet.

Vi kørte gennem mange små landsbyer, og langs vejen så vi geder, køer, legende børn og lerhytter. Efter fire timers rejse var vi fremme ved Moremi. Okavangodeltaet er kendt over hele verden for sit rige dyreliv og sine store vådområder. Det siges, at deltaet for tusinder af år siden forsynede den nu udtørrede Makgadikgadi-sø med vand. I dag munder Okavangofloden ud i Kalahariørkenen. Okavangodeltaet er et af Unescos verdensarvssteder og byder blandt andet på klassisk safari med mulighed for at se elefanter, zebraer, løver, leoparder, antiloper, bøfler og meget mere. Okavango er også en populær destination for ornitologer, da over 440 fuglearter er observeret i området. Derudover er Okavango kendt for sine bådture i mokoroer (lokale kanoer lavet af hele træstammer).

Vel inde i parken så vi elefanter, impalaer, vortesvin og endda den sjældne roan-antilope. Ved vores lejr blev vi mødt af Bongo, som var vores kok på turen, og Ben, som sørgede for at slå teltene op. Vores mobile teltlejr lå smukt i en lysning med udsigt over vildmarken og vandvejene. At bo i en mobil teltlejr er måske den ultimative måde at opleve den afrikanske vildmark på. Der er intet, der skiller os fra de vilde dyr, kun et lejrbål og vores telt. Det er en mægtig oplevelse at blive ét med naturen. Vi faldt i søvn til den afrikanske nat og alle dens lyde. Sikke en oplevelse!

Dag 10: Okavangodeltaet
Vi faldt i søvn til lyden af kraftig regn, der trommede mod teltdugen. I løbet af natten blev vi vækket af en gruppe elefanter, der passerede gennem lejren. Spændingen var til at tage og føle på; vi kunne tydeligt høre lyden af knækkede grene, mens elefanterne trak i et af træerne lige ved siden af vores telt. Da lyden udenfor aftog, faldt vi i søvn igen. Regnen fortsatte dog med at øse ned hele natten.

Vi måtte udskyde den planlagte morgensafari og tilbringe en rolig morgen i lejren, for det regnede virkelig kraftigt, og vi ville være blevet helt gennemblødte. De fleste dyr plejer også at søge ly, når det regner. Det var hyggeligt at sidde inde i teltet og læse bøger samt tegne, mens det regnede udenfor. Det føltes som om regnen aldrig ville stoppe, men hen mod eftermiddagen begyndte regnen at aftage, og vi kunne tage på safari.

Jorden var våd efter det kraftige regn, hvilket gjorde selve kørslen spændende, da sand og ler gør vejen meget glat, og bilen let kan synke ned. Men med en kraftig bil og en erfaren guide gik det godt. Vi havde virkelig fantastiske oplevelser i Moremi Game Reserve. Okavangodeltaet er kendt over hele verden for sit frodige landskab, sine vådområder samt sit rige dyre- og fugleliv. Vores guide fortalte os, at der i dele af året ville være områder, hvor vi ikke kunne køre, fordi vejene ville være oversvømmede.

Vi så et varieret udvalg af dyr og vendte tilbage til lejren for en bush-middag, før vi lagde os i teltet.

Dag 11: Okavango - Savuti
Efter den anden nat i telt følte vi os erfarne; vi sov virkelig godt, og normalt vågner Max altid kl. 06, men i teltet sov han til kl. 07. Denne dag kaldte vi "Det store vandeventyr." Vi pakkede vores ting og besøgte nogle lodges, inden rejsen fortsatte til Savuti, hvor vores næste lejr var. 

På vejen skulle vi krydse en flod, og Markus råbte: "Det er over!" Bilen begyndte at synke og mistede grebet, men vi kom tørre over floden. En Landcruiser er en Landcruiser; de klarer næsten alt. For dem, der ikke ved, hvad disse biler er i stand til, så søg på YouTube, så vil du forstå. Hele dagens rejse bestod af meget vand. Det regnede kraftigt, og bilen havde ingen vægge, men vi havde ponchoer, så vi klarede os uden at blive alt for våde.

Vi havde en picnicfrokost med os, som vi spiste under tag ved Mababe-porten til Chobe National Park Savuti. Savuti ligger i den sydlige del af Chobe National Park, og da det havde regnet i flere dage, lå store dele af vejen under vand. Vi havde aldrig oplevet noget lignende; vi kørte gennem den ene store vandpyt efter den anden.

Vi var lettede, da vi endelig nåede frem til lejren og tog varmt og tørt tøj på. Det føltes lidt som at komme hjem, da vi kom til de samme telte, men på et nyt sted. Mens vi sad ved lejrbålet, hørte vi løver brøle. Vores guide fortalte, at de ikke var langt væk, kun omkring en kilometer fra os. Den aften var det mildt sagt spændende at gå i seng.

Dag 12: Savuti
En ny morgen bragte nye muligheder. Denne morgen kunne vi følge vores plan og tage ud på morgensafari. Vores guide opdagede løvespor i sandet, og ved at følge sporet kom vi til en hanløve. Bag ham var en hunløve og en ældre hanløve med næsten sort manke. Det blev et imponerende møde med løvekongen. Det er svært at beskrive den følelse, der opstår, når man kun er få meter fra disse majestætiske og kraftfulde dyr.

Vores gamedrive fortsatte, og vi nød det solrige vejr og den smukke natur. Savutis uberørte økosystem er utroligt smukt og byder på et varieret landskab med savanne, ørken, bakker og vådområder, hvilket gør oplevelsen helt unik. Vi fik nogle timer til hvile og leg i lejren, hvor børnene kørte rundt på deres motorcykler og gravede.

Senere tog vi ud på eftermiddagssafari. Vores guide fortalte, at løverne i Savuti er kendt for at jage store byttedyr som elefanter, bøfler og giraffer. Dette fik vi også at se med egne øjne. Ved et vandhul mødte vi en stor løvefamilie og en død elefant. Da vi kom derhen, var hanløven i gang med at spise af elefanten, men efterhånden som han blev mæt, overtog hunløverne og ungerne. Ola var helt fascineret af  løveungerne og ville ikke derfra. Vi forlod dem, da guiden fik øje på vilde hunde, men jeg lovede Ola, at vi skulle vende tilbage til løverne.

Vi nåede at se elleve vilde hunde, men de havde travlt med at komme videre. Da vi alle var tilfredse med at have set på løverne, drog vi tilbage til vores lejr.

Dag 13: Mwandi View Lodge
Efter fire nætters teltcamping i vildmarken drog vi til Mwandi View Lodge for at få lidt opfriskning og for at dele en ellers lang køretur op. Vi fik mulighed for at bade i poolen og tage et brusebad. Det var selvfølgelig komfortabelt, men vi savnede alligevel vores mobile hjem en smule.

Dag 14: Chobe National Park
Efter morgenmaden pakkede vi vores jeep og påbegyndte rejsen mod vores mobile lejr i den nordlige del af Chobe National Park. Dette område kaldes ofte Chobe Riverfront, og som navnet antyder, løber Chobe-floden gennem det. Floden er afgørende for området, da den forsyner det med vand. Især i tørkeperioden tiltrækker flodbredden store flokke af elefanter og bøfler. På grund af det rige dyreliv og tilgængeligheden, er dette også den mest besøgte del af Chobe National Park. Safari i den nordlige del af Chobe National Park kan nemt kombineres med et par dage ved Victoriafaldene.

Ved ankomsten til lejren tjekkede vi ind, inden vi spiste frokost. Det var en af de varmeste dage på vores safari, og vi søgte alle skygge. Børnene gravede store huller i sandet og hang ud med kokken og hans assistent for at se, hvordan de tilberedte mad over åben ild. Senere tog vi på en eftermiddagssafari. Chobe er kendt for at have de største elefantflokke i Afrika, og det føltes som om, vi så en elefant bagved hver eneste busk. Vi afsluttede dagen med middag foran bålet.

Dag 15: Chobe National Park
Vækkeuret ringede klokken 05.30, og vi gjorde os klar til en morgensafari. I løbet af natten havde vi hørt løver brøle ikke langt fra vores lejr. Vi lykkedes med at finde deres spor, men desværre havde løverne allerede bevæget sig ind bland buskene, hvor vi ikke kunne se dem. I stedet havde vi et interessant møde med en stor gruppe bavianer. Børnene syntes, det var meget sjovt at observere bavianerne og deres aktiviteter. De mindste bavianer blev ammet og båret af deres mødre, mens de lidt større unger legede med hinanden og tumlede rundt i sandet. De voksne plukkede lopper fra hinandens pels.

Efter vores spændende oplevelse kom vi tilbage til lejren, hvor vi nød en sen morgenmad og tilbragte resten af dagen i lejren. Om eftermiddagen tog vi på safari igen, og denne gang stod elefanterne for underholdningen. Vi så en flok elefanter, der gik ned til floden for at bade.

Dag 16: Chobe National Park - Kasane
Efter den sidste nat i teltet vågnede vi tidligt for at køre til Kasane, få kilometer fra Chobe Nationalpark . Vi kørte langs Chobe-floden og så både bøfler og flodheste langs flodbredden. Kasane ligger ved Afrikas "Four Corners", hvor Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe mødes. Dette gør Kasane til et safaricentrum. I Kasane tog vi en ny COVID-test inden rejsen til Zimbabwe. Om eftermiddagen tog vi på bådtur på Chobe-floden. Vi gik om bord på båden i Kasane, og efter blot kort tid sejlede vi ind i nationalparken via floden. Det var en anderledes oplevelse, og vi så en badende elefant på nært hold. Det var nyt for os at se elefanter svømme. Der er en ø i floden, hvor bøfler også svømmer over fra fastlandet for at græsse i fred uden at risikere at blive bytte for løver. Vi så mange flodheste og smukke fugle.