Olivia: Rundtur i Sydafrika
Cape Town
Efter næsten en måned i Namibias ekstreme varme var det dejligt at ankomme til Cape Town, hvor klimaet er køligere. I november minder temperaturen om en svensk sommer, hvilket føltes næsten køligt i forhold til Namibias ørkenvarme. Cape Town beskrives ofte som en af verdens smukkeste byer, så vi havde set meget frem til at opleve den. Hos Safarirejser er det Joel, der har rejst mest til Sydafrika, mens det var vores families første tur hertil. Forventningerne var derfor store, og byen levede virkelig op til sit ry.
I begyndelsen af opholdet boede vi i den berømte og farverige bydel Bo-Kaap. Området ligger centralt i Cape Town, tæt på hyggelige restauranter, aktiviteter og i nærheden af Waterfront. Fra vores balkon havde vi en fantastisk udsigt over byen, havnen og Table Mountain. En af vores udflugter gik til Two Oceans Aquarium, hvor vi nød synet af smukke og farverige fisk i fascinerende undervandsmiljøer. Det var en sjov og lærerig oplevelse for børnene, som især elskede at se dykkere i fuldt udstyr svømme rundt i akvariet og fodre fisk og skildpadder. Bagefter spiste vi frokost på en café ved akvariet, som også havde en hyggelig legeplads til de mindste. Vi vendte tilbage til akvariet flere gange under vores ophold i Cape Town.
Efter vores ophold i Bo-Kaap flyttede vi ned til Camps Bay for at tilbringe nogle afslappende dage ved stranden. Camps Bay ligger kun 9 kilometer fra Waterfront, så selvom vi boede ved stranden, var det stadig nemt at tage del i aktiviteterne i det centrale Cape Town. Vores lejlighed lå lige ved strandpromenaden, hvor der også var et stort udvalg af restauranter. Det er et område fyldt med liv og aktivitet, med alt fra surfere til hundeejere, der lufter deres hunde på stranden.
Camps Bay har en fantastisk strand, og selvom vandet sjældent bliver varmere end 16 grader, er det skønt at mærke havbrisen og tage en dukkert på en solskinsdag. På grund af sygdom gik vi desværre glip af en planlagt tur til Kap Det Gode Håb, så den tur må vi gemme til næste gang. Vi havde dog planer om at tage op til Table Mountain på en skyfri dag. Da vi ankom til svævebanen, fik vi at vide, at det blæste for meget på toppen, og derfor kunne svævebanen ikke køre. Det er ikke helt usædvanligt, men efter at Ola og Max havde besteget sandklitterne i Namibia, lod vi os ikke afskrække. Vi satte Max i en bæresele, fandt en vandrestok til Ola og begyndte opstigningen til fods. Heldigvis havde vi både vand og snacks med i rygsækken.
Vandreturen førte os gennem et smukt landskab med træer, buske og blomster. Da vi nåede toppen, blev vi belønnet med en fantastisk udsigt over Signal Hill, byen og havet. På vej ned valgte vi en natursti og efter to timers vandring, hvor vi flere gange måtte spørge om vej, kom vi endelig ned til Kloof Street, hvor vi fandt en hyggelig café og nød en velfortjent brunch.
Mod slutningen af vores ophold i Cape Town begyndte vi at føle os mere og mere hjemme i byen. En rejse til Cape Town kan virkelig tilpasses alt efter, hvad man er interesseret i. Afhængigt af, hvor man bor, og hvilke aktiviteter man vælger, kan oplevelsen skræddersys på en måde, der adskiller sig fra mange andre afrikanske byer. Byen er perfekt for dem, der elsker mad og vin, men også for familier med børn, der ønsker at fylde dagene med aktiviteter, eller for dem, der elsker at vandre, surfe eller spille golf. Derudover er Cape Town og Sydafrika generelt relativt prisvenligt, da den sydafrikanske valuta ikke er så stærk.
Efter næsten to uger i byen var det tid til at rejse videre, og nu begynder vores eventyr for alvor. Fra Cape Town skal vi videre via Vinlandet, Garden Route, Plettenberg Bay, Durban, St. Lucia, Nord- og Syd-Kruger, Johannesburg og derefter til Gaborone i Botswana. Herfra skal vi rejse gennem Botswana, Zimbabwe, Zambia og Tanzania, før vi flyver hjem fra Nairobi i Kenya. Dette eventyr vil jeg beskrive mere detaljeret i dagbogsform, og jeg håber, det vil inspirere jer til fremtidige eventyr.
Dag 1: Cape Town - Vinlandet
Vi henter vores lejebil, som skal føre os gennem hele Sydafrika og videre ind i Botswana. Vi forlader Cape Town og kører mod Vinlandet. Sydafrikas Vinland begynder lige uden for byen, hvilket betyder, at man enten kan tilbringe flere dage her eller nøjes med en dagstur. De mest kendte steder er Paarl, Stellenbosch og Franschhoek. Vi bor på Basse Provence, en smuk Bed & Breakfast med tilhørende vingård, hvor hovedbygningen er fra 1855. Efter bylivet i Cape Town nyder vi de fantastiske omgivelser med vinmarker så langt øjet rækker.
Basse Provence ligger omkring 3 km fra centrum af Franschhoek, en lille by med et charmerende centrum fyldt med caféer, restauranter og kunstgallerier. Vi spiste frokost på den gamle togstation, som nu er omdannet til en pub og restaurant. Eftermiddagen brugte vi på at slappe af ved poolen og tage en gåtur i de naturskønne omgivelser. Om aftenen kørte vi til Franschhoek for at spise middag på en hyggelig restaurant på hovedgaden.
“Det var en fantastisk luksus at have et rejseselskab, der skræddersyede vores bryllupsrejse præcis efter vores ønsker og besvarede alle vores spørgsmål. Vi kan helt sikkert finde på at tage på sådan en rejse igen.”
Dag 2: Vinområdet
I dag vågnede hele familien ekstra forventningsfulde, da det var Max' fødselsdag. Vi fejrede ham med balloner, gaver og et æble i sengen. Han fik blandt andet en plastikmotorcykel (en slags Bobby Car), som blev et stort hit. Under morgenmaden kom personalet syngende ind med lys i en croissant. Max nød al opmærksomheden og fik hjælp af Ola til at puste lysene ud. Vi sad ude i den hyggelige have og fik serveret en lækker morgenmad. Efter en rolig formiddag på vores charmerende overnatningssted tog vi til den historiske vingård Boschendal. Det var en imponerende oplevelse at gå rundt på gårdspladsen, hvor en af bygningerne er fra 1770. Dele af gården blev faktisk opført allerede i 1665. Der var også en hyggelig gårdbutik og en restaurant. Udover vinsmagning tilbød de også guidede ture på plantagen samt muligheden for at leje mountainbikes. Ola opdagede en cykel i hans størrelse, og da vi gik hen for at se nærmere, fandt vi en lille "crossbane". Efter utallige runder på banen afsluttede vi besøget på Boschendal med en dejlig frokost og et stort stykke kage til Max. Tilbage på Basse Provence var det tid til en hyggelig vinsmagning. Gennem hele opholdet havde vi fået fantastisk service på Basse Provence, og det var en særlig oplevelse at bo på en gård med så dybe historiske rødder.
Dag 3: Oudtshoorn
Denne morgen besøgte vi flere vingårde og overnatningssteder, inden vi påbegyndte rejsen mod Oudtshoorn. Køreturen bød på smukke udsigter og stejle skråninger. Oudtshoorn ligger langs den berømte Route 62 og markerer begyndelsen på Garden Route, som vejen mellem Cape Town og Port Elizabeth smukt kaldes. Vi stoppede for at spise frokost på en kro med en meget unik indretning, hvor vi bestilte maden fra en campingvogn. Restauranten var fyldt med sjove og skæve detaljer, såsom gamle karuselldele, mannequiner, trolde på væggene og mere. Der var også mange motorcykler parkeret udenfor (ligesom den Max fik på sin fødselsdag), så børnene legede lidt, inden det var tid til at fortsætte turen. Da vi nærmede os Oudtshoorn, passerede vi flere strudsefarme – der er over 400 i området. Vores overnatningssted, De Zeekoe, ligger på en smukt beliggende gård. Til middag fik vi serveret strudsefilet, og vi gik tidligt i seng for at være klar til morgendagens surikat-safari.
Vækkeuret ringede klokken 04:30, og vi klædte børnene på, mens de stadig sov, og bar dem derefter ud i bilen. Efter cirka 20 minutters kørsel i mørket mødte vi vores guide til en kop te med skorpe til. Derefter forlod vi bilerne og gik resten af vejen til fods. Surikat-safari var noget nyt for os; surikater bor i huler og underjordiske gange, og dele af deres tunnelsystemer kan være flere hundrede år gamle. Vores guide havde medbragt campingstole, som han stillede op nogle meter fra en af åbningerne til tunnelsystemet, og så var det bare at vente. Efter en lang ventetid dukkede den første surikat op. Vi kunne næsten ikke tro det, da vi så, at den også havde unger med. Det var en fin og fredfyldt oplevelse, hvor vi måtte tilpasse os dyrenes tempo.
Vi spiste vores picnicmorgenmad, før vi pakkede sammen og fortsatte vores rejse mod Gondwana Game Reserve. Det er et privat reservat på 11.000 hektar, hvor man kan opleve "The Big Five": løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel. Vi spiste frokost på Lehele Lodge, før vi kørte videre til vores private villa, der lå 10 minutter væk. På vejen passerede vi tre løver, der hvilede sig tæt på vejen.
Et godt tip til alle, der rejser med børn, er at tage LEGO med; det er sjovt at lege med, fylder ikke meget, og med lidt fantasi kan det varieres i det uendelige. Klokken 16:00 mødte vi vores guide til en eftermiddagssafari i et åbent safarikøretøj. Gondwana har en smuk natur og et bølgende landskab. Det er altid spændende at lede efter de vilde dyr, og vi så mange forskellige arter. Vi afsluttede med en sundowner, hvor vi nød snacks og drikkevarer på et velvalgt sted i vildmarken. Højdepunktet på turen var, da vi kom tæt på en næsehornsmor og hendes unge.
Dag 5: Knysna
Klokken 05.00 ringede alarmen, og det var tid til en ny morgensafari. Denne gang skulle Ola og jeg afsted alene. Vi klædte os varmt på og glædede os til at se, hvad morgenen ville bringe. Vi kørte gennem dalen til den anden side af parken og så blandt andet en flok kudu-antiloper. Et usædvanligt syn mødte os også: en eland-antilope med et bøjet horn. Eland-antilopen er den største af alle antiloper, og en fuldvoksen han kan veje op til 1.000 kg. I horisonten fik vi øje på bøfler og giraffer.
Mens vi kørte gennem parkens smukke landskab, stoppede vores guide i en lille skov ikke langt fra en flok zebraer. Han serverede muffins, kaffe og varm chokolade på kølerhjelmen, mens solen stod op og varmede vores ansigter. Vi lyttede til fuglesang og prøvede at tælle, hvor mange zebraer vi kunne se. For Ola, som øver sig på at tælle til 20, var det en perfekt øvelse. Efter at have nydt solens første stråler vendte vi tilbage til lodgen og mødtes med resten af familien til morgenmad.
Derefter pakkede vi bilen og begyndte rejsen mod Knysna. At køre gennem Sydafrika er virkelig en skøn oplevelse, med konstant skiftende, betagende udsigter. Vi gjorde et kort stop i kystbyen Wilderness, før vi fortsatte mod Knysna. Da vi nåede frem, var vi sultne sultne, og det varede ikke længe, før vi fandt et lokalt pizzeria. Om eftermiddagen gik vi en tur i centrum, besøgte frugtmarkedet og så på et vejarbejde. Vores børn elsker store maskiner, så vi måtte til sidst trække dem væk fra vejarbejdet. Dagen blev afsluttet med et bad i hotellets jacuzzi og pool.
Dag 6: Knysna
Efter morgenmaden gør vi os klar til dagens eventyr. Vi starter med en spadseretur til Knysna Waterfront, som har butikker og restauranter. Ola købte en lille flodhest-nøglering, som han blev meget glad for. I betragtning af den lange rejse, vi har foran os, må vi tænke nøje over hvad vi køber; ingenting må tage for meget plads, medmindre der er en meget god grund. Efter et besøg ved Waterfront kørte vi videre til The Heads, et område med en fantastisk udsigt over Knysna-lagunen.
Vi begyndte at blive sultne og kørte videre til den charmerende restaurant Thyme and Again, som ligger lige uden for Plettenberg Bay, lidt over 30 minutter fra Knysna. Thyme and Again har også en lille gårdbutik og et bageri. Efter frokosten havde vi planlagt en tur til Eden Garden, som er et regnskovsmiljø med mange forskellige fuglearter. Desværre begyndte det at regne, så i stedet kørte vi tilbage til vores overnatningssted i Knysna og begyndte at pakke til morgendagens rejse til Port Elizabeth.
Dag 7: Knysna - Port Elizabeth
For at forkorte rejsetiden gør vi nogle stop på vejen, og det gjaldt også vores overnatning i Port Elizabeth. Det blev et hyggeligt ophold i et charmerende gæstehus. Da det regenede, var vi mest på værelset og tog det roligt, men vi gik også en kort tur langs strandepromenaden. Port Elizabeth er ikke en by, vi anbefaler til længere ophold, men nogle gange kan en nat i et hyggeligt gæstehus være en god måde at undgå lange køreture, der kan påvirke morgen- eller eftermiddagssafarierne. Desuden var det her, mine bedsteforældre ankom i 1944, så det var sjovt for mig at tænke på, at jeg måske gik på de samme gader, som de havde gjort.
Den vigtigste begivenhed for børnene i Port Elizabeth var dog, da vi købte vores anden motorcykel. Efter at Max havde fået sin motorcykel på sin fødselsdag, og vi havde bemærket, hvor meget Ola legede med den — hvilket nogle gange førte til skænderier om, hvem der skulle have den — blev det en diskussion om plads frem for pris, når det kom til at skaffe en til. Nu kan Ola rejse med sin motorcykel foran sit sæde, og familiefreden er sikret.
Dag 8: Port Elizabeth - Kariega Game Reserve
Efter morgenmaden pakker vi bilen og kører mod Kariega Game Reserve. Rejsen tager ikke meget mere end halvanden time. Vel fremme bliver vi budt varmt velkommen til lodgen. Ligesom på mange af de andre overnatningssteder, vi har boet på under vores rejse, er vi de første internationale gæster siden nedlukningen. Vi bor på Kariega Main Lodge, en af parkens fem lodger. Det er en særlig oplevelse at være de eneste gæster - hele vildmarksoplevelsen bliver mere intens. Mens drengene leger med deres "motorcykler," sidder vi på terrassen og nyder den betagende udsigt. Kariegas natur er utrolig smuk, med sin frodighed og det kuperede terræn. Sydafrika er fyldt med både store og små private naturreservater, og et af de mest populære i de sydlige dele af landet er uden tvivl Kariega Game Reserve. Reservatet er ofte fuldbooket flere måneder i forvejen, hvilket vidner om dets popularitet. En af grundene til dette er beliggenheden, der passer perfekt til dem, der ønsker at rejse langs Garden Route, og se den smukke natur, de hyggelige lodger og det fantastiske dyreliv.
Om eftermiddagen møder vi vores guide. På trods af at vi har deltaget i utallige safarier, er spændingen altid stor lige før en "game drive." I Kariega Game Reserve bliver det ekstra tydeligt, at man aldrig rigtigt ved, hvad man får at se rundt om det næste hjørne. Vi kører gennem bakker og dale dækket af tæt skov, men også åbne sletter. Pludselig blokerer en flok elefanter vejen, og i et øjeblik står tiden stille. Vi observerer dem i stilhed, uden at sige meget til hinanden. Efter nogle minutter bevæger de sig ind i skoven og ser ud til at være på vej mod bækken længere nede i dalen. Under vores eftermiddagstur ser vi zebraer, antiloper, giraffer og mange andre dyr. Vi vender tilbage til lodgen med et smil på læben og sovende børn.
Dag 9: Kariega Game Reserve
Endnu en tidlig morgen venter os; klokken 05.00 ringer alarmen, og efter en kop kaffe og en muffin tager vi på morgensafari. Selvom parken byder på rigt dyreliv, er det naturen, vi nyder mest – vi bevæger os op og ned gennem den tætte regnskov. Vores guide stopper ved en smuk udsigtsplads og tager kaffe og varm chokolade frem, som han sætter på kølerhjelmen.
I løbet af morgenen følger vi de friske spor efter løver, men de gemmer sig godt. Spændingen ved at følge sporene og forsøge at finde de vilde dyr er næsten lige så fantastisk som selve øjeblikket, hvor vi endelig får øje på dem. Når vi vender tilbage til lodgen, venter morgenmaden.
I løbet af dagen bader vi i poolen og nyder det dejlige vejr. Før eftermiddagssafarien spørger guiden os, hvilket dyr vi helst vil se, og vi svarer alle sammen løver. Dette er en del af charmen ved at tage på safari: man ved aldrig, hvad man får at se, hvornår man ser det, eller om man overhovedet ser nogle dyr. Hele eftermiddagsturen leder vi efter spor langs grusvejen.
Efter tre timer siger Ola: "Mor, vi kommer nok ikke til at se nogen løve." Da solen begynder at gå ned, stopper guiden bilen og dækker bord på kølerhjelmen. Vi skåler, og derefter siger Olivia: "Hvad er det, der bevæger sig på bakken?" Guiden svarer: "Løver," mens han hælder vores drikkevarer op. Hurtigt hopper vi tilbage i bilen, og guiden kører så hurtigt han kan mod bakken på den anden side af dalen.
Da vi kommer frem, er løverne forsvundet, og skuffelsen breder sig. Efter at have cirkuleret i området et stykke tid, er vi nær ved at give op, da en løvinde pludselig dukker op sammen med sine fire unger. Det er en fantastisk oplevelse, som er svær at beskrive.
Dag 10: Kariega Game Reserve - Durban
Det er tidlig morgen igen, men vi skal desværre ikke på morgensafari denne gang; vi skal videre til Durban. Turen strækker sig over 85 miles, hvilket gør det til vores længste dagsetape gennem Sydafrika. Vi kører gennem landets smukke landskab, og sammenlignet med de sydlige dele virker det, som om tiden har stået stille i over hundrede år. Langs vejen græsser geder og køer, og vi passerer utallige landsbyer, hvor vi endda ser nogle lerhytter.
I løbet af rejsen har vi udviklet en taktik: når børnene sover, kører vi. Hvis det er en lang rejse, stopper vi helst ikke, før vi har kørt mere end halvvejs. Det fungerer generelt godt, da børnene leger sammen ud fra de forudsætninger, de har. Ulempen er, at der ikke er så meget at lave, men fordelen er, at de bliver kreative med deres fantasi og pludselig leger i deres egen verden.
Efter nogle korte toiletstop og en længere frokost i Kokstad nærmer vi os Durban. Vi bliver budt velkommen af Elin, vores lokale partner på stedet. Endelig er vi fremme, og vores lejlighed er fantastisk. Den ligger lige ved stranden med en stor terrasse og en herlig udsigt over Det Indiske Ocean.
Dag 11 - 14: Durban
I Durban soler og bader vi. Det er 34 grader i luften og 24 grader i vandet. Vi boede i et område kaldet Umhlanga, hvor sandstranden strækker sig flere kilometer, og der er et stort udvalg af hyggelige og charmerende restauranter. Det var dejligt for os allesammen at få en pause fra bilen.
Dag 15: Durban - St. Lucia
Efter en morgendukkert i havet begyndte vi rejsen mod St. Lucia, som ligger i KwaZulu-Natal-provinsen. Turen tager lidt over tre en halv time. Jo længere nordpå vi kører langs Sydafrikas kyst, desto vildere bliver landskabet. Vel fremme i St. Lucia stoppede vi på en restaurant ved navn Reef & Dune, og det viste sig hurtigt, at vi havde taget det rigtige valg. De havde en lille legeplads, hvilket gjorde besøget ekstra sjovt for børnene, og vi endte med at blive stamgæster.
Om eftermiddagen besøgte vi Jubala Beach, som strækker sig langs hele Isimangaliso Wetlands Park. Vi boede på den smukke Kingfisher Lodge, hvor hovedbygningen har en rig historie og kun har haft tre forskellige ejere siden den blev bygget for over hundrede år siden. Dette betyder, at mange originale detaljer er bevaret. Vådområdet omkring St. Lucia er kendt for at være hjemsted for over 1200 nilkrokodiller og omkring 800 flodheste. I centrum af landsbyen skal man være forsigtig med at gå om natten, da flodhestene jævnligt færdes på gaderne mellem husene.
Dag 16: St. Lucia
Efter morgenmaden ventede en bådsafari langs flodmundingen, hvor vi aldrig før har set så mange flodheste som denne formiddag. Det er en fantastisk oplevelse at glide gennem vandet. Flodhesten er ikke kun smidig i vandet, men også hurtig på land. Disse majestætiske dyr kan nå en topfart på 45 km i timen og er desuden meget aggressive, hvilket gør dem til det farligste dyr i hele Afrika. Trods deres aggressive natur ser de så harmoniske ud, når de leger med hinanden i vandet. Vi så også krokodiller og forskellige fuglearter. Efter vores spændende udflugt var det tid til et nyt eventyr. Vi tog picnic med og kørte til Cape Vidal-stranden gennem Isimangaliso Wetland Park. Undervejs så vi bavianer, kudu-antiloper, giraffer, zebraer, bøfler og næsehorn. Stranden ved Cape Vidal er virkelig en paradisstrand. Efter en lang dag vendte vi tilbage til vores indkvartering.
Dag 17: St. Lucia
St. Lucia er et fantastisk rejsemål med aktiviteter for hele familien. Dette inkluderer dagsafari til Hluhluwe Imfolozi Park, terrænscooterture i vildmarken, skildpaddesafari og ridning. Vi besluttede os for en mere børnevenlig form for ridning. Ola var ekstra spændt efter at have set lidt på Emil fra Lønneberg og set, hvordan han rider over engen. Det fik ham til at hoppe op på hesten, selvom han egentlig ikke er vant til at ride. Max var mere forsigtig i starten. For at få ham til at føle sig tryg lod vi ham fodre og klappe hesten, men han ville stadigvæk ikke hoppe op. Vi begyndte vandringen i bushen, hvor Olivia bar Max i armene, og Ola så stolt ud, deroppe på sin hest. Da Olivia fortalte Max, at det var hans hest, der gik ved siden af, forsvandt usikkerheden, og han ville straks op på hesten. Under vores vandring så vi zebraer, antiloper og vortesvin. Efter rideturen var børnene ellevilde og ville ride mere. Man kunne næsten se glæden i deres øjne. Det endte med, at vi bestilte en ny ridetur næste morgen.
Dag 18: St. Lucia - Thanda Game Reserve
Morgenen efter kunne Max knap åbne øjnene, før han udbrydte: "Max vil ride mere." At se sine børn så forventningsfulde er en herlig følelse. Vi spiste morgenmad på lodgen og pakkede derefter bilen, for i dag skulle vi videre til Thanda Game Reserve. Inden da skulle børnene dog først ud på deres ridetur. Også denne tur blev vellykket; vi så en varan ligge i græsset samt zebraer og antiloper. Pludselig råbte Ola: "Mor, jeg så to Pumba-babyer i et hul!" Da han sad højt oppe på hesten, havde han god udsigt. Bare fem meter væk var der et hi, hvor en mor og hendes unger kiggede op. Ola følte sig som en guide og blev endnu stolttere.
Efter en kort picnic kørte vi videre til Thanda Game Reserve. Vi kørte gennem Isimangaliso Wetland Park, og på den anden side af parken kom vi gennem porten og ud på en større vej. Vi ankom til lodgen lige til frokost. Thanda Safari Lodge er flere gange blevet kåret som en af de bedste safarilodges i Sydafrika. Lodgen tilbyder service og oplevelser i verdensklasse, og hver detalje ved overnatningen er nøje gennemtænkt. Eftermiddagssafarien bød på smukke udsigter og fantastiske oplevelser i vildmarken. Vores guide imponerede os ikke kun ved at spore dyrenes fodspor, men også ved at kunne lugte dem. Det siges, at man, under de rette forhold, kan lugte bøfler op til 250 meter væk. Vi faldt i søvn foran en åben pejs, som de havde tændt midt i vores værelse. Det var utroligt hyggeligt og behageligt, da det var lidt køligt om aftenen.
Dag 19: Thanda Game Reserve - Hazyview
Som I sikkert har lagt mærke til, indebærer en safari at man står tidligt op. Vi er alle klar til safari og har indset, at vi skal medbringe lidt ekstra snacks og frugt til børnene, så de ikke bliver sultne på det forkerte tidspunkt. Max elsker bogstaveligt talt æbler og spiser gerne så mange, han får.
Vi er ikke langt væk fra vores overnatningssted, før vores guide får øje på to løvehanner gemt i buskene. Ganske hurtigt ser vi, at de sniger sig ind mod en flok impala-antiloper. Løverne begynder at løbe, men antiloperne er hurtigere. Den eneste, der bliver tilbage, er en nyfødt impala-kalv. På trods af at kalven kun er et par dage gammel, lykkes det den at undslippe løvernes klør.
Vi følger løverne et stykke tid, og pludselig bevæger de sig mod vores bil. Vi beder børnene om at være stille og giver Max et æble. Det er en fantastisk oplevelse at se løverne så tæt på vores åbne safaribil. Når man ser en løve i sine naturlige omgivelser, forstår man virkelig, hvorfor den kaldes dyrenes konge.
Efter denne enestående oplevelse kører vi tilbage til lodgen, hvor vi lægger vores bagage ind i bilen, inden vi begynder den lange rejse mod Hazyview. Vores rejse går som en halvmåne rundt om Swaziland, og vi kører gennem sletter, bjergområder og smukke naturområder. Om aftenen ankommer vi til vores overnatningssted, Rissington Inn.
Dag 20-23: Hazyview
I Hazyview nyder vi et par stille og rolige dage. Vores indkvartering ligger utrolig smukt, omgivet af jacarandatræer. Vi boede på Rissington Inn i tre nætter, hvilket gav os mulighed for at slappe af og samle kræfter. Hazyview er et knudepunkt for turister, der rejser på safari i Kruger Nationalpark, da parkens grænse kun ligger 15 minutter fra centrum. Området tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, fra safari i Kruger til helikopterture langs Panorama-ruten, ridning i bjergene og firehjulsture i bananplantagerne. En af dagene besøgte vi God's Window, et af de mest kendte udsigtspunkter langs Panorama-ruten. Udover at slappe af efter rejsen benyttede jeg også lejligheden til at besøge flere af området overnatningssteder.
Dag 24: Hazyview - Mjejane Game Reserve
Det var nu tid til at tage på safari i det sydlige Kruger. Vi kørte ind i Kruger gennem Phabeni-porten og fortsatte sydpå mod Mjejane Game Reserve, som er en del af Kruger National Parks økosystem. Mjejane River Lodge er en af de lodges, vi oftest vælger i Sydafrika. Overnatningen byder på en smuk udsigt over floden, og fra lodgens træterrasse kan man nyde en middag med udsigt over Krugers enorme vildmark. Efter frokost og en svømmetur i poolen var det igen tid til safari. Under vores ophold i Sydafrika havde vi endnu ikke set nogen leopard, så inden denne tur talte vi med guiden om vores ønskemål. Leoparden er normalt det sværeste dyr at få øje på under en safari. Tro det eller ej, men det tog ikke lang tid, før vi fik øje på en leopard. Endnu mere usædvanligt var det, at vi i flere minutter kunne følge leoparden, som bevægede sig tæt på vores køretøj, inden den hoppede op i et træ. Det var en oplevelse, der gjorde, at børnene kunne sove godt den aften. Udover leoparden så vi også mange andre dyr, herunder elefanter, flodheste og mange smukke fugle. Efter safarien spiste vi en lækker middag med udsigt over parken.
Dag 25: Mjejane Game Reserve - Krugerparken
Efter et herligt døgn på Mjejane River Lodge fortsatte vores rejse nordpå i Krugerparken. I stedet for at køre den hurtigste vej rundt om parken, valgte vi at køre gennem den. På vej til vores indkvartering i den nordlige del af Kruger så vi både løver, elefanter og mange andre dyr.
Da vi kom til Imbali Lodge, blev vi budt velkommen med citronsaft og af en stor elefantflok som holdt til ved vandhullet. Imbali Lodge er en charmerende og privat indkvartering med kun 12 bushbungalows. Efter en dukkert i poolen tog vi på en eftermiddagssafari. Det er en særlig dejlig tid at tage på safari, når dyrene får deres unger og kalve; vi så blandt andet mange impalaunger.
Vi kørte gennem smuk natur, men så ikke så mange dyr de første to timer. Så pludselig kom en flok vilde hunde løbende tværs over vejen. Selvom jeg sandsynligvis har været på mere end 100 safariture, har jeg kun set vilde hunde to eller tre gange før. De er meget sjældne men også sky. Vilde hunde er nogle af savannens bedste jægere og kan dække enorme områder. Denne gang havde vi mulighed for at følge dem i nogle minutter, hvilket var en magisk oplevelse.
En af de ting, jeg elsker mest ved safari, er, at det handler så meget om timing, og at man næsten altid får opleve noget, man vil huske resten af livet.
Dag 26: Krugerparken
Næste morgen tog jeg på morgensafari uden familien, og som sædvanligt ringede vækkeuret kl. 05.00. Denne gang skulle jeg dog ikke vente længe på at se dyr. Kun 5 minutters kørsel fra lodgen dukkede en leopard op tæt ved vejen. To leoparder på tre dage er flere, end de fleste oplever i løbet af deres liv. Leoparden bevæger sig med en imponerende elegance – den er smidig, men alligevel utroligt stærk.
Kort efter mødet med leoparden stødte vi på løver, som lå midt på vejen. Guiden forklarede, at løverne sandsynligvis havde forsøgt at jage nogle bøfler i nærheden, men uden held. Vi fortsatte, og lidt senere opdagede guiden en flok vilde hunde, der løb langs flodbredden. Det viste sig at være hvalpene fra den flok, vi havde set dagen før. Når man ser leopard, løver og vilde hunde på én og samme safaritur, er det svært ikke at synes, at det er værd at stå tidligt op.
Tilbage på lodgen spiste vi morgenmad sammen med familien, og resten af dagen tilbragte vi der. Børnene kørte rundt på deres "motorcykler", mens manageren fra Imbali Lodge kom forbi og fortalte, at lodgen ligger midt i en leopardhans territorium. Hvis man er heldig, kan man se ham, når han kommer forbi og markerer buskene rundt om lodgen.
Kl. 16.00 gjorde vi os klar til endnu en safari. Vi kørte rundt i parken i lidt over en time på jagt efter løver, men desværre uden held denne gang. Børnene sov dog godt med den friske luft i ansigtet, indtil himlen begyndte at mørkne, og regnen satte ind. Pludselig åbnede himlen sig helt, og vi måtte skynde os tilbage til lodgen. Vel tilbage blev vi budt på varm chokolade, og børnene tog et varmt bad.
Dag 27-29: Johannesburg
Efter morgenmaden satte vi kursen mod Johannesburg. De første halvanden time kørte vi gennem Krugerparken, hvorefter vi forlod den og bevægede os ind i et imponerende bjerglandskab. Efter en lang dag på vejen nåede vi frem til vores lille hytte i Sandton, Johannesburg. Vi tilbragte tre afslappende dage i Johannesburg, hvor jeg fik mulighed for at arbejde lidt ved computeren, mens familien slappede af. Det bedste ved opholdet var, at Ola og Max fik nye legekammerater. Det er altid en fornøjelse for dem at møde andre børn på deres egen alder, og for mig og Olivia er det sjovt at se, hvor hurtigt de knytter bånd trods sprogbarriererne. På denne tur begyndte Ola for alvor at lære engelsk. Han tog jævnligt en pause fra legen for at løbe hen til os og spørge, hvad forskellige ting hed på engelsk, før han hurtigt vendte tilbage til legen.
Den sidste dag i Johannesburg skulle vi også tage nye COVID-19-tests. Mange lande, både i Afrika og resten af verden, kræver en negativ PCR-test ved indrejse. Dette gjaldt både Sydafrika og Botswana, som vi snart skulle rejse til.
Dag 30: Pilanesberg og Black Rhino Lodge
Ola og Max måtte sige farvel til deres nye venner, og så fortsatte rejsen til Pilanesberg og Black Rhino Lodge. Vi havde knap nok forladt Johannesburg og byens puls, før vi igen befandt os i Sydafrikas vilde og smukke landskaber. Vi ankom til vores overnatningssted i tide til frokost. Klokken 16.00 drog vi ud på safari med vores guide, Markus, hvilket børnene syntes var sjovt. Han viste os Pilanesbergs ældste træ, et "shepherd's tree", der er over 700 år gammelt.
Dag 31: Pilanesberg og Black Rhino Lodge - Botswana
Selvom Ola kun er 4 år, har han været med på næsten alle safariture, og denne morgen var ingen undtagelse. Klokken 05.00 klædte vi os på og mødtes med vores guide ved bilen. Ola var spændt og håbede på at se løver. Desværre fik vi ikke øje på nogen løver denne gang, men det var stadig en skøn oplevelse, og jeg nød lidt alenetid med Ola. Han sidder ofte på skødet og stiller spørgsmål om alt det, der undrer ham, eller står op og spejder efter dyr. Mens vi kørte gennem parken, råbte Ola pludselig: "That was a big elephant, please go back." Guiden hørte det ikke med det samme, så jeg måtte fange hans opmærksomhed. Ola var sikker på, hvad han havde set, og guiden rykkede baglæns. Og ganske rigtigt, der stod en stor elefant kun få meter fra vejen. Ola var meget stolt over at have opdaget elefanten og glædede sig til at fortælle sin mor om det ved morgenmaden. Efter halvanden måned var det nu tid for os at forlade Sydafrika og køre ind i Botswana. Jeg håber, I fortsætter med at følge vores rejse!