Markus: Safari i Nyerere National Park
Jeg er i skrivende stund på safari i Nyerere National Park, som ligger i det sydøstlige Tanzania og er Afrikas største dyrereservat. Selvom parken er stor, er der ikke mange safarirejsende, der finder vej hertil. Rufijifloden flyder gennem parken, der er dækket af miomboskov, store sletter og græsområder. Nyerere National Park tilbyder et varieret terræn og forskellige aktiviteter; udover den klassiske game drive er det også muligt at tage på bådsafari.
I dele af Nyerere National Park er det desuden muligt at tage på natsafari. Vi startede vores dage i parken med en bådsafari på Rufijifloden, hvor vi så krokodiller, der lå og solede sig, og midt i floden så vi en gruppe gryntende flodheste. Bådsafarien blev afsluttet med en solnedgangsdrink på en stor sandbanke. Bådsafari giver en ekstra dimension til safarioplevelsen, og det er en særlig følelse at være ude på floden, hvor man har en tættere kontakt til naturen.
Nyerere National Park er et dyreservat og ikke en nationalpark, hvilket betyder, at mange af reglerne ikke er lige så strenge som i nationalparkerne. For eksempel er off-road kørsel tilladt her. I løbet af vores safaridage i parken havde vi mange spændende møder med Afrikas vilde dyr, og løverne og elefanterne gjorde det største indtryk. Selvom løverne var langt fra grusvejen, kunne vi komme tæt på dem takket være tilladelsen til off-road kørsel. Der sad vi i vores safaribiler ved Lake Manze, kun få meter fra en løvefamilie. Fantastisk oplevelse! En anden uforglemmelig oplevelse var, da vejen foran os blev blokeret af elefanter.
Efter vores safari i Nyerere National Park bliver jeg endnu engang slået af, hvor fantastisk det er at tage på safari i Tanzania. Safarituren i Nyerere er unik; langt væk fra de klassiske turistområder får man mulighed for at opleve det vilde Afrika.
Det bedste ved at tage på safari i Tanzania er nærheden til naturen – og spændingen! Ikke to dage er ens. Drømmer du om at opleve safari i Tanzania? Så kunne en safari i Selous være noget for dig!
“Det var en fantastisk luksus at have et rejseselskab, der skræddersyede vores bryllupsrejse præcis efter vores ønsker og besvarede alle vores spørgsmål. Vi kan helt sikkert finde på at tage på sådan en rejse igen.”