Et møde med vores Kilimanjaro-team under pandemien

Mange af jer har kontaktet os med spørgsmål om, hvordan vi har det, og hvordan det går med alle vores fantastiske guider og partnere, som har taget sig af jer i Afrika. Efter at have rejst gennem store dele af det afrikanske kontinent, er Markus nu ankommet til Arusha i det nordlige Tanzania, hovedstaden for safariturisme, og kun en kort afstand fra Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. I mangel af støtteordninger, orlovsordninger og dagpenge er store dele af befolkningen dybt afhængige af turismen. Nedenfor kan I læse om Markus’ møde med vores team på stedet og hans observationer fra de seneste uger. Men først lidt baggrundsviden om Tanzania.

I dag består hele 38% af Tanzanias landareal af beskyttede naturområder, hvilket er en af de væsentligste årsager til, at landet har bevaret sin enestående natur- og dyreliv. Tanzania er kendt for sit rige dyreliv, sin smukke natur og den varme gæstfrihed. Landet kan prale af 17 nationalparker, 29 vildtreservater og 40 særligt beskyttede områder. Turismeindustrien udgjorde før pandemien 20% af landets BNP og beskæftigede omkring 11% af befolkningen.

For os i Safarirejser er vores guider afgørende for, at jeres oplevelse bliver noget helt særligt, uanset destination. Vi er stolte af kvaliteten af vores guider, og vi bliver altid glade, når I giver os topkarakterer for jeres rejse.  Især under vores Kilimanjarobestigninger spiller teamet en central rolle. At bestige Kilimanjaro er en stor udfordring, og uden indsatsen fra guiderne og bærerne ville det være en næsten umulig opgave for de fleste af os. Under en bestigning med 10 deltagere er der hele 47 medarbejdere på bjerget: bærere, guider og kokke. De sørger for, at forholdene er i orden, tjekker, at I har det godt, og spreder positiv energi, så I sammen kan nå Uhuru Peak, 5985 meter over havet.

En fantastisk oplevelse i Arusha, fortalt af Markus:

Under vores rejse gennem Afrika har fraværet af turister været tydeligt: tomme overnatningssteder, lukkede souvenirboder og en længsel efter normale tider, hvor turismen bidrog til den lokale økonomi. På vej til Arusha i det nordlige Tanzania begyndte jeg at bekymre mig om, hvordan vores partnere og deres medarbejdere faktisk havde det. Når vi taler over Skype, er de gode til at holde humøret oppe, men hvordan har de det i virkeligheden? Med næsten 50 personer i teamet til en Kilimanjarobestigning, som normalt finder sted 1-2 gange om måneden, er det svært at forestille sig, hvordan de klarer sig, når bestigningerne næsten er ophørt.

Efter en samtale med vores partner på stedet, Chris Njau, som har det overordnede ansvar, besluttede vi at samle guiderne og bærerne, som tager sig af vores rejsende, når de bestiger Kilimanjaro. Midt i denne vanskelige tid, hvor verden står over for store udfordringer, og hvor turismen er hårdt ramt, er det vigtigt at bevare troen på fremtiden. Vi talte sammen om den følelse, der vil opstå, når folk igen får lov til at rejse. Tidligere besteg vores guider og bærere Kilimanjaro flere gange om måneden, men nu er det snart et år siden, de fleste sidst har været på bjerget. Frasen "welcome to my office" er blevet et minde. Vi talte også om at tage sig af sine nærmeste, træffe de rigtige valg og styrke sin karakter. Desværre er alkoholmisbrug et stigende problem siden pandemien brød ud. "Msikufe moyo": lad ikke jeres hjerter dø, giv ikke op, hold ud – der er en fremtid. Kilimanjaro står der stadig. Bjerget flytter sig ikke. Gør, hvad der er nødvendigt for at forsørge dig selv og din familie, men glem ikke at drømme om at stå på Uhuru Peak igen.

Efter lidt grillet kød delte vi næsten 400 kg ris og bønner ud til vores team. Bakari, en af vores bærere, sagde glad: Når jeg kommer hjem i dag, vil det føles som efter en bestigning. Min kone og familie vil være stolte, når jeg afleverer risen. August (på billedet nedenfor), en af vores mest erfarne guider, er begyndt at sælge ris de seneste måneder. Men han fortæller også, at det er svært at få det hele til at hænge sammen, og han savner i høj grad at tage sig af rejsende, der drømmer om at bestige Kilimanjaro.

Da risene og bønnerne var delt ud, blev alle hængende for at socialisere og synge sange om Kilimanjaro – sange, der giver håb, og som alle vores rejsende får lov at synge med på under en bestigning. Længslen efter at bestige Kilimanjaro igen var tydelig. August, vores dygtige guide, sagde med et stort smil, at når I er klar til at bestige Kilimanjaro, vil han stå klar til at guide jer op.

Efter mødet med vores skønne team besluttede jeg at sammensætte en rejse for alle, der længes efter et eventyr efter covid-19. En tur for jer, der vil udfordre jer selv, træne til noget og have noget at se frem til. Jeg tager med som rejseleder. Udover at bestige Kilimanjaro sammen vil vi besøge nogle af vores guider og bærere hjemme. Vores bestigning vil blive en fantastisk oplevelse og skabe håb for fremtiden, som forhåbentlig ikke er langt væk. Drømmen om at stå på Afrikas tag skal være et lys i denne mørke tid.

Jeg håber, I er klar! Jeg, August og resten af vores team er klar!